Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
De to sejlere drev 24 sømil under deres motorstop. Foto: Jaap Middelkampt og Jens Lund Egeberg

Sejlere var fanget med motorstop og hårdt vejr i otte timer: - Vi kunne miste livet

60-årige Albin 25-motor-sejler Frank Skriver kom med en kammerat i alvorlige problemer på Kattegat i lørdags, hvor de drev længe. - Vi kunne miste livet begge to, forklarer Skriver til TV 2 Østjylland, der deler sejlernes historie.

 

Af Sara Sulkjær |

Alt var strikket sammen til en hyggelig tur i Frank Skrivers nyindkøbte Albin 25.

Lige indtil motorens dunken halvanden times sejlads fra Bønnerup dør ud. Uden radio og mobildækning og med et vejr, der efter to timer frisker op og udvikler sig til et tordenvejr og større bølger, er det to pressede sejlere, der befinder sig midt på det livlige Kattegat:

- Det var skræmmende, og inderst inde vidste vi godt, at vi kunne miste livet begge to, fortæller Frank Skriver til TV 2 Østjylland.

Sendte afskedshilsner

Uret tikker, og søsygen tager til. De 60-årige sejlere har efter flere timer endnu ikke fået forbindelse til landjorden. De forbereder sig på det værst tænkelige scenarie:

- Jeg sad og kiggede på billeder af min familie, min søn der lige har fået en ny hund. Det hele foregik i slowmotion. Så jeg indtalte beskeder og sendte sms'er om, hvor meget jeg elskede min kone og min familie i tilfælde af, at det gik helt galt, siger Frank Skriver. 

Beskederne kan Skriver slette igen. Efter seks timer når alarmopkaldet frem og tre timer senere kan sejlerne sætte deres forslåede kroppe på landjorden i Hals. De er reddet.

Læs hele historien og se videoklip fra redningsaktionen hos TV 2 Østjylland her.

Kilde: TV 2 Østjylland

content-loader
content-loader
content-loader