Fragtskib kan have ødelagt containerlast til 200 millioner dollars
Et stormvejr skabte i november problemer på One Apus, der mistede knap 2.000 containere i Stillehavet. Samtidig venter et større oprydningsarbejde ombord, inden dækket atter er frit til fragt.
Den værste ulykke med containere i årevis.
Sådan beskrives uheldet, der den 30. november ramte containerskibet One Apus under et stormvejr på Stillehavet.
Det skriver Ekstra Bladet.
Et stort tab
På sin vej mod Caribien mistede skibet, ifølge mediet Søfart, i alt 1.816 containere. Samtidig ligger flere af de tilbageværende i dynger på dækket.
Et større oprydningsarbejde er derfor i øjeblikket i gang i Japan. Et arbejde, der anslås at tage over en måned, ligesom selve værditabet af containerne er markant.
200 amerikanske dollars kan således være gået tabt i forbindelse med ulykken, vurderer Splash.
Kilder: Ekstra Bladet, Søfart og Splash