Vindstød af stærk storm har ramt Danmark
Det river i træerne, særligt langs den jyske vestkyst. Sejlere opfordres til at tjekke fortøjninger og presenninger under uvejret, der varer frem til søndag aften.
Danskerne er stået op til blæst og regn tredje juledag. Særligt går det ud over sejlerne langs vestkysten, der, når vinden topper sidst på formiddagen, kan forvente vindstød af stærk storm.
Det skriver DMI i en varsel på deres hjemmeside.
Startede i morges
Allerede tidligt i morges gik det voldsomme vejr i land ved Vadehavet, hvorefter vinden bevæger sig vestpå.
Her bliver det liggende store dele af dagen, hvorfor det kan være en yderst god idé at tage en tur forbi havnen for at tjekke og eventuelt sikre presenninger og lignende.
I Nordjylland samt dele af Østjylland, Østfyn og Vestsjælland advarer TV 2 desuden om risiko for vindstød af stormstyrke.
Stormfulde vindstød resten af dagen
Det er et omfattende lavtryk nord for Skotland, der, ifølge DMI, er skyld i de kraftige vinde. Vinde, der på vestkysten kan blæse i mellem seks og otte timer.
Først midt på eftermiddagen forventer TV 2 således, at vindstødene af stærk storm er passeret, mens vindstød af stormstyrke både på vestkysten og flere andre steder i landet forventes at fortsætte til kl. 20 i aften.
Kilder: DMI og TV 2