Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
- Når vi har sejlet mødes vi ikke med de øvrige besætninger. I stedet går vi hjem og ser en samlet replay og analyse af dagens sejlads på storskærm, fortæller Henrik Jørgensen, der her er ude og træne fornylig. Privatfoto

Covid-19-sejlads: Sådan sejles aftencruise i Rungsted - alene, to mand eller familien

I Rungsted er man kreativ, når man sejler tirsdagsmatch, som nu kaldes for ShipShape Aftencruise. - Sejladserne sker under skyldig hensyntagen til DS's anvisninger omkring Covid-19 i forbindelse med sejlads, fortæller KDY'er og X4.3-sejler Henrik Jørgensen. Få opskriften her.

Af Troels lykke |

I stedet for at sidde isoleret hjemme og afvente bedre tider inviterer KDY til en fælles sejltur hver tirsdag kl. 18.00, indtil klubben igen kan sejle kapsejlads.

Sådan foregår det:

Reglerne for aftencruise er simple:

  • Vi hjælper hinanden med at overholde gældende retningslinjer og lovkrav
  • Vi holder afstand til hinanden, når vi sejler sammen
  • Vi sejler enten alene eller to i hver båd
  • Alternativt sejler vi familiesejlads med medlemmer af vores husstand
  • Vi kan sejle i klubbåde eller i vores egne både
  • Når der sejles i klubbåde, må der ikke være flere end to personer ombord uanset hvad
  • Når vi har sejlet, mødes vi ikke med de øvrige besætninger. I stedet går vi hjem og ser en samlet replay og analyse af dagens sejlads på storskærm

Sådan afvikler klubben aftencruise:

  • Du tilmelder dig, din båd og din besætning således:
    • Opkald på VHF kanal 8 og hvis optager kanal 6  
    • Tirsdag fra kl. 17.00 til 17.30
    • Oplys skippernavn, bådnavn, hjemhavn og eventuelt handicap
  • Sejl ud til de to jordbær, der er placeret ca. 250 meter øst for bagbords indsejlingsmærke til Rungsted
  • Gør klar til start og  
    • Vis hensyn til den øvrige havnetrafik
    • Vær opmærksom på at der kun er én fælles start
  •   Afvent instrukser fra baneleder
    • Kl. ca. 17.45 oplyser banelederen over VHF, hvilke faste sømærker der skal rundes i hvilken rækkefølge i dagens sejlads.

Sådan starter og sluttes aftencruise:

  • Vi mødes på vandet senest 17.50 og gør klar til start
    • Vi stiller VHF på kanal 8 (sekundært kanal 6)
    • Vi viser hensyn til de øvrige sejlere
  • Ca. 250 meter øst for bagbords-indsejlingsbøje til Rungsted Havn
    • Er udlagt to ”røde jordbær”, som vi starter imellem
    • Som hovedregel starter vi med at sejle nordpå imellem de to røde jordbær
  • Banelederen oplyser over VHF, når du skal starte din RaceQs-app
    • Husk kun én app per båd
  • Banelederen oplyser over VHF, når der er
    • 10 minutter til start
    • 5 minutter til start
    • 1 minut til start
    • Og tæller ned fra 10 sekunder før start
  • Herefter runder vi de oplyste mærker       
  • Mållinjen er den samme som startlinjen
    • Ved målgang sejler vi igennem de udlagte jordbær
    • Hvis ikke andet oplyses sejles i mål fra syd mod nord 
  • Når mållinjen er krydset kl. ca. 20.00, foretager skipper et opkald over VHF til banelederen og oplyser bådnavn og målgangstid
  • Skipper uploader RaceQ's data og lukker appen
  • Herefter er sejladsen slut

Resultater og tracking:

  • Der forsøges at beregne resultater ligesom ved tirsdagsaftenmatch
  • Resultaterne publiceres ligesom ved tirsdagsaftenmatch
  • De indsendte/uploadede RaceQ's track publiceres
  • Hele sejladsen samt analyser af sejladsen med alle de både, der anvender RaceQ's app, kan ses på websiden http://raceqs.com/regattas/75023

content-loader
content-loader
content-loader