Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Her ses Ole Næsteds Rival 22 i Helsingør. Privatfoto

Svensk Rival 22 fra 1973 vinder interesse i Danmark

Den svenske sejlbåd Rival 22 er en 36-fods glasfiberbåd konstrueret i 1973 med skelen til reglerne for 22 m2-skærgårdskrydsere, forklarer Rival 22-sejler Ole Næsted, der nu vil forsøge at samle Rival 22-sejlerne. Der er bygget 220 af bådtypen.

Af Troels Lykke |

Rival 22 blev bygget i Södertälje syd for Stockholm, og de fleste Rival 22 befinder sig derfor på den svenske østkyst.

Det er en klassebåd med eget forbund - 220 er bygget - og der har indtil for få år siden været afholdt svensk mesterskab.

I løbet af de sidste fire år er i hvert fald tre både blevet importeret til Danmark. I forvejen har der været tre-fire stykker, måske flere.

Derfor Rival 22

En af de nye ejere er Ole Næsted fra Helsingør Sejlklub:

- Jeg læste for 14-15 år siden om Rivalen i det svenske magasin Segling og forelskede mig i båden. Det var især bådens smukke linier og den fine omtale, den fik, som vakte min interesse.

- Jeg har købt en i 2016, som nu er hjemmehørende i Helsingør, en forhenværende kollega har ført en til Lynæs, og en tredje er havnet i Holbæk. Desuden har jeg set en i Svanemøllehavnen for nogle år siden, og der findes også en i Kalundborg, forklarer Næsted.

Kontakt med andre Rival 22-sejlere

Den nyslåede Rival-ejer har et ønske om at tale med andre ligesindede:

- Det kunne være sjovt at finde ud af, hvor mange der er i Danmark og få kontakt til hinanden. Måske kunne vi udveksle erfaringer og eventuelt mødes en sommer, så hvis læseren er ejer af en Rival 22, kan jeg kontaktes på mailadressen olenaested@hotmail.dk, slutter Ole Næsted.

Rival 22:
Længde, overalt: 11,05 m

Længde, vandlinje: 8,25 m

Bredde: 2,44 m

Vægt: 2,6 ton

Dybgang: 1,5 m

Læs mere på www.rival22.com

content-loader
content-loader
content-loader