Gå til hoved-indhold
Store både
Besætningen på bomtrawleren var i over en uge fanget ombord. Foto: YouTube

Ingen problemer under kontrolbesøg på hollandsk bomtrawler

Fiskerne fra Holland havde fulgt fangstreglerne, inden for over en uge siden gik på grund på vestkysten. Nu ligger skibet i Thyborøn, hvor både turister og Fiskerikontrollen har været forbi.

Af Sara Sulkjær |

Otte døgn i rampelyset. Det var, hvad der ventede den hollandske bomtrawler Sursum Corda, da skibet sidste mandag gik på grund ved Nørre Lyngvig på den jyske vestkyst.

Tusindvis af turister har sidenhen sat kurs mod kysten, hvorfra forsøgene på at komme det grønne fiskerskib til undsætning har kunnet følges på nærmeste hold.

- Ikke noget at komme efter

Også Thyborøn, hvortil det mandag aften lykkedes at bugsere skibet, er blevet et tilløbsstykke - ikke kun blandt de nysgerrige gæster. 

Fiskerikontrollen har ligeledes vist interesse for skibet og dets fangst, og aflagde tirsdag hollænderne et visit:

- Vi har ikke noget at komme efter her. Det har været ærgerligt for dem. Det har været en trist oplevelse, og det koster mange penge, understregede kontrollør hos Fiskerikontrollen, Lasse Elmgren, overfor TV 2 Nord efter besøget.

Det var problemer med motoren, der, ifølge TV 2 Nord, forårsagede grundstødningen.

Kilde: TV 2 Nord

content-loader
content-loader
content-loader