Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Den tyske familie er glad for at være på sejlerferie i Danmark uden mundbind. Fra venstre ses Karlotta, Sara og Rasmus. De er sejlet til Anholt i en Comfortina 42. Fotos: Troels Lykke
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Bavaria 39-sejler Mikael Thorsen fra Nykøbing Sjælland brokker sig ikke over vejret. Lige nu synes han at det hårde vejr er fascinerende at se på fra havnen på Anholt.
Kort Nyt

Sejlere i Danmark blæser inde - Anholt er cool til formålet

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat samt Skagerrak, skriver DMI i farvandsudsigten. Kuling fra sydvest med 11 til 16 m/s. Vi bliver på Anholt på vores sommertur, det gør andre også, indtil vinden dropper.

Af Troels Lykke, Anholt |

Julivejret lader meget tilbage at ønske, og det næste døgn bliver absolut heller ikke udpræget sommerligt. Tværtimod kommer der byger og masser af blæst.

Her på Anholt blæser det lige nu mellem 12 og 14 m/sek., og vi har endnu ikke set nogen sejle ud, udover Anholt-færgen kl. 8 i morges.

Bavaria 39-sejler: Fin sommer

Men sejlerne tager det med godt humør, lader det til. Én af dem er Mikael Thorsen fra Nykøbing Sjælland. Han er sejlet til Anholt fra Læsø i en Bavaria 39 Cruiser. 

- Vi ligger jo godt beskyttet herinde i havnen, og det er fascinerende at se ud på bølgerne. Vi vidste jo godt, at det ville blæse nu og har planlagt efter det. Jeg synes faktisk, at denne sommer har været god nok, man må bare planlægge efter det, siger han, mens han står på badeplatformen, hvor flaget blafrer kraftigt.

Selv hopper min Boheme 10-meter lidt i bølgerne, selvom vi ligger helt beskyttet ved den inderste flydebro.

Glade tyskere: Dejligt uden mundbind

Her til morgen mødte vi et tysk ægtepar i en Comfortina 42.

- Vi nyder at være i Danmark, hvor man ikke går med mundbind. Vi synes også, det er hyggeligt at være på Anholt og har ikke travlt. Her er masser at lave, man kan købe god mad og god kaffe, og der er fine badestrande. Vi har også været på Tunø. Vi holder ferie i båden frem til 8. august. Jeg har også været her for 30 år siden, der var jeg lige født, siger den 30-årige tysker, Rasmus, der er her med sin hustru Sarah og datteren Karlotta.

Drejede rundt om sig selv indtil fok var rullet ind

I går kom der en større sejlbåd ind med rulleforsejlet blafrende. Han kunne ikke rulle det ind, så i 30 minutter lå han og cirklede i inderhavnen, indtil sejlet var rullet ind, forklarer den tyske Comfortina 42-sejler os.

På havnen er der lækre hummere hos de lokale fiskere, hvor man kommer langt for 150 kr. for tre kilo. Det var nok til syv personer, og de smagte virkelig godt. Her er desuden lokal Anholt-gin, det mangler vi at smage.

Men jeg tror næppe, at jeg orker at gå 11 kilometer til Anholt-fyret, hvor man kan se sæler.

Fredag skulle vinden droppe, så vil der atter komme udskiftning på Anholt. 

Politiet i aktion - uden drama

Politiet har vi også mødt. Ifølge en sejler har man kæmpet lidt med unge mennesker, der spillede høj musik efter klokken 24, da seværdighederne skal lukke der - også på Anholt.

Vi har ikke oplevet høj musik, men det har også været koldt og blæsende om aftenen.

Til gengæld var der jazz i går aftes oppe i Anholt by. Og der er mere i morgen.

Læs mere om øen: visitanholt.dk/

content-loader
content-loader
content-loader