Baadhuset syd for Aarhus udstiller 15 nye motorbåde 5. og 6. december
Første weekend i december viser Baadhuset flere både fra FS Yacht, Drago, Saver, Regal, Gentleman's Launch, Humber RIB's samt Ibiza.
- Der vil være en bred vifte af nye både at kigge på, blandt andet de nye modeller fra FS Yacht, Drago, Saver, Regal, Gentleman's Launch, Humber RIB's, samt Ibiza. FS Yacht fra Brasilien har Euro-premiere, fortæller Baadhusets Claus Bak, der driver Baadhuset i Beder med sine to sønner Henrik og Daniel.
Der er 15 nye både udstillet i alt, fortæller firmaet i dag til Motorbaadsnyt.dk.
Baadhuset A/S kickstarter dermed 2021-sæsonen allerede i december, da den store bådmesse i Messe C Fredericia desværre er aflyst i februar.
Der tages naturligvis hensyn til COVID-19-restriktioner. Besøgende bedes selv medbringe mundbind eller visir. Baadhuset har spritstandere. Alle er velkomne.
Tid og sted
Lørdag den 5. december og søndag den 6. december holder Baadhuset åbent i tidsrummet 10-15 begge dage.
Baadhuset A/S
Tværskiftet 7-9
8330 Beder