Gå til hoved-indhold
Havne
En af Danmarks mest velbesøgte havne er Juelsminde. Foto: Troels Lykke

Tre udtjente bådebroer sættes i stand i Juelsminde Marina

- Broerne var ved at være noget sølle og skrøbelige, siger havneformand Jonas Nonbo om projektet, der koster 1,7 mio. kroner. Én af broerne bliver hævet, så den kan tackle den stigende havvandstand.

Af Troels lykke |

Broerne skal blive bedre i den meget populære Juelsminde Marina, hvorfor arbejdshandskerne nu trækkes på, og broer restaureres.

Der er tale om Bro 1 ud for Restaurant På Havnen og Bro 6 og 7 i den østjyske sejlerby, hvor hovedbroen er fra midthalvfjerdserne. Den får nyt dæk og bliver gjort bredere på stykket langs Restaurant På Havnen, således at det bliver nemmere at komme rundt, når der er pres på i højsæsonen.

Bro hævet til øget havvandstand

Broen bliver desuden hævet, så den kan tackle den stigende havvandstand.

De to øvrige broer i marinaen, der er fra halvfemserne, får både nyt dæk og nye piller. Til maj skal broerne stå klar.

- De var ved at være noget sølle og skrøbelige, siger havneformand Jonas Nonbo om projektet, der koster 1,7 mio. kroner.

Renoveringen sker på baggrund af en rapport, havnen har fået udarbejdet.

- Det er en slags udvidet tilstandsrapport. Der bonede broerne mest ud, forklarer Nonbo videre til Horsens Folkeblad (se foto).

Kilde: Horsens Folkeblad

content-loader
content-loader
content-loader