Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Båden leveres med en 13 HK motor fra Volvo Penta. Foto: Farr Yacht Design
Kapsejlads
Båden leveres med en 13 HK motor fra Volvo Penta. Foto: Farr Yacht Design

Ny Farr X2 skal sejles af amatører og professionelle

En moderne, 30 fod lang kølbåd, der vejer 2,5 tons, søsættes af amerikanerne i 2021 med en kulfibermast fra svenske Seldén. Også almindelige klubsejlere skal købe båden, der er designet til shorthand-sejlads.

Af Sara Sulkjær |

Efter flere måneder i designlokalet og detaljerede interviews af sejlere fra hele verden kan amerikanske Farr nu lancere deres seneste skud på stammen: Farr X2.

En 30 fod lang racer, der skal gøre sig i de største internationale offshore-sejladser og på diverse lokale klub-baner verden rundt.

Til den mindre besætning

Netop derfor er båden designet således, at også mindre besætninger kan gå ombord og vinde kapsejladser. Sejlplanet, dækkets layout og bådens interiør er dermed optimeret med henblik på den såkaldte shorthand-sejlads:

- Ergonomisk designet til at maksimere besætningens effektivitet under manøvrer og sejlskift, alt imens Farr-DNA'et med en smukt afbalanceret rorsoplevelse og en dynamisk sejloplevelse opretholdes, forklarer Farr Yacht Sales på deres hjemmeside.

Samtidig skal såvel professionelle som amatører kunne håndtere den hurtige Farr, der kommer med et deplacement på 2.500 kg.

Prisskilt på over én million

Med et foreløbigt prisskilt på 206.000 amerikanske dollars, svarende til knap 1,3 millioner danske kroner, er båden da også indenfor en overskuelig rækkevidde, hvis eksempelvis en ambitiøs, dansk besætning slår sig sammen om at købe båden.

Farr Yacht Designs Farr X2-mast leveres med en præimprægneret T800-kulfibertråd. En mast, der er specielt udviklet til bådtypen.

Farr X2 forventes at blive søsat i løbet af 2021.

Specifikationer - Farr X2:
Længde: 9, 2 m / 30,1 fod 

Bredde: 3,15 m

Dybgang: 2,1 m

Deplacement: 2.500 kg

Ballast: 1.000 kg

Skrogmateriale: E-glass Vinylester Foam Core

Rigmateriale: Carbon fra Seldén

Rigtype: Fractional

Læs mere om båden hos Farr Yacht Sales her.

Kilde: Farr Yacht Sales

content-loader
content-loader
content-loader