Gå til hoved-indhold
Udstyr
Der er forår i luften i Rungsted. Butikker må igen åbne for kunderne. PR-foto

Butikker åbner igen, så ShipShape på Rungsted Havn afholder mini-messen 7 Raske Forårsdage

Nu genåbner Danmark langsomt, og bådsæsonen starter. Den 5.-7. samt 11.-14. marts gør ShipShape derfor noget ekstra ud af deres butik.

Af Troels Lykke |

ShipShape i Rungsted starter sæsonen med en mindre messe, den såkaldte 7 Raske Forårsdage. Det sker den 5.-7. og den 11.-14. marts, hvor der vil være en lang række attraktive tilbud fra hele branchens leverandører.

- Vi er naturligvis meget opmærksomme på den fortsatte smittefare ved Covid-19 og foretager derfor de nødvendige tiltag med hensyn til at spritte dørhåndtag, kasseområde med videre af, således at vore kunder og ansatte kan føle sig trygge, når de besøger os i butikken, siger indehaver af ShipShape, Martin Rasmussen i en pressemeddelelse.

Tilmelding online

Såfremt man ikke ønsker at besøge butikken, kan varerne bestilles på butikkens webshop til forsendelse eller click & collect.

- Er der spørgsmål, kan man altid ringe til os. Vi står klar til at hjælpe dig med stort og småt, præcis som vi plejer. Følg med på vor hjemmeside www.shipshape.dk, hvor man også kan tilmelde sig og få adgang 24 timer, forklarer Martin Rasmussen.

content-loader
content-loader
content-loader