Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Her bliver mandskabet evakueret. Båden driver nu alene rundt i Atlanterhavet.

Fransk sejler styrede på en nattevagt da han fik bommen i hovedet i ARC-sejladsen

Der er nu kommet oplysninger frem om den franske sejler Max Delannoy, der på en X4.3'er deltog i dette års Atlantic Rally for Cruisers (ARC). Han blev tragisk dødeligt såret. Hans besætningskammerater er reddet 500 sømil vest for De Kanariske Øer.

Af Troels Lykke |

Max Delannoy sejlede ARC om bord på Agecanonix, en X-Yachts X4.3, da det gik helt galt.

Delannoy på 73 år blev ramt af bommen, men bådens besætning var i stand til at forhindre ham i at falde over bord. Det skriver Yachting World.

Havde netop overtaget roret

På en Facebookside oprettet for dem, der fulgte Agecanonix' overfart, rapporterer familiemedlem Stéphanie Barrière:

- Vores kære Max var et offer for en ulykke i nat, da han netop tog roret til sin nattevagt, ramte bommen ham voldsomt i hovedet. Philippe, der var i cockpittet, var i stand til at holde ham tilbage fra at falde i vandet, men han døde pludseligt.

Den tre mand store franske besætning sejlede Agecanonix som en del af ARC IRC Racing Division.

De havde valgt en kurs nord for rhumb line-ruten til Saint Lucia med sigte på en mere stabil vind og for at undgå de lette vinde, der påvirker den sydlige rute tæt på Kap Verde. Deres strategi havde rykket Agecanonix op på førstepladsen i Racing B-divisionen den 25. november.

Se også video hos BILD fra redningen og læs mere på ARC-siden.

content-loader
content-loader
content-loader