Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Anders Dylov ses her til venstre, hvor han styrer sin Matcher 31. Privatfoto

Filmskaber Anders Dylov fastholder en vigtig del af den danske, maritime historie

Sejleren og video-fotografen Anders Dylov fra København er med til at fastholde en vigtig del af den danske, maritime historie. I sit selskab Chroma Film producerer Anders Dylov videoer, der levendegør de gamle, maritime håndværk, fortæller Fyns Amts Avis.

Af Troels Lykke |

Kunden til maritime historie er Nationalmuseet, og det hele ligger til frit kik på nettet, det skriver Fyns Amts Avis.

En stor del af videoerne følger faserne i den omfattende renovering af museets galease, Anna Møller af Svendborg.

Også museets andet store sejlskib, Bonavista af Marstal er indfanget af Anders Dylovs søstærke videogrej.

Droppede knallert og tænkte på sejlsport

For Anders Dylov er den maritime verden et både velkendt og dragende farvand. I drenge- og ungdomsårene ved Sejerø Bugt parkerede Anders Dylov sin interesse for benzindrevne tohjulere til fordel for sejlads:

- Jeg har kørt meget knallert og motorcykel og tænkte på, at det svinede og larmede. Da jeg begyndte med sejlads, fandt jeg det mere interessant at være oppe mod elementerne frem for maskinen. Det var som om vandet tændte mig mere. Der var flere spændende, ukendte faktorer til søs. Vind, strøm, vand, navigation. Ved motorcykel var der kun gashåndtaget. Sejlads er for mig en bedre måde at få naturen ind på, fortæller Anders Dylov ved Chroma Films klippebord med udkik til Christianshavns Kanal.

Anders Dylov har sat fokus på vores mange maritime filmproduktioner, som startede med "Sømand af Verden" om Georg Stages togt i 1995 - https://vimeo.com/53300162

Kilde. Fyns Amts Avis

content-loader
content-loader
content-loader