Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Christian Kamp og Sled strøg til tops på Mallorca. Foto: Martinez/TP52 Series
Kapsejlads
Her ses Christian Kamp i 2019. Foto: Troels Lykke
Kapsejlads
Kapsejlads
©Nico Martinez / Rolex TP52 World Championship Puerto Portals 2019

Christian Kamp bliver TP52-verdensmester 2021 og vinder samlet serie med Sled

Newyorker-holdet med ejer Takashi Okuras strøg til tops i Middelhavet i en af verdens hårdeste kapsejladsklasser, TP52, hvor der er et hav af proffer om bord. På vinderholdet Sled var Horsens-sejler og trimmer Christian Kamp.

Af Troels Lykke |

Takashi Okuras TP52-Sled-team vandt med den mindste margen og blev kronet som 2021's 52 Super Series-mestre og Rolex TP52 World Champions. Dermed slutter teamet sig til Azzurra og Quantum Racing, som det kun tredje hold, der har vundet seriens to titler i samme år.

Med en føring på et enkelt point på begge mesterskabs-resultattavler havde holdet, der vandt to af denne sæsons tre regattaer, en nervepirrende ventetid i land, indtil de planlagte kapsejladser endelig måtte aflyses på grund af stormende mistral-vinde i Palmabugten.

Dygtige America's Cup-sejlere ombord

Sejren gik derfor til det erfarne team, der repræsenterer New York Yacht Club, men som er en potent, multikulturel blanding, der blandt andet tæller veteraner fra America's Cup-vindende New Zealand, såsom storsejlstrimmer og projektleder Don Cowie. 

Også fem gange America's Cup-vinder Murray Jones er ombord som rorsmand, ligesom New Zealands unge olympiske es i Finnjollen og nye pokalvinder Josh Junior samt ikke mindst den danske trimmer Christian Kamp er på crew-listen.

På vej mod holdets samlede sejr måtte teamet desuden overvinde flere besætningsændringer grundet de skiftende Covid-19-rejserestriktioner.

Verdensmesterskaberne – de endelige resultater:
1. Sled (7,2,5,1,6,1,7,1) 30 point
2. Quantum Racing (4,5,3,4,5,7,1,2) 31 point
3. Platoon (3,3,4,8,2,2,3,6) 31 point
4. Phoenix (1,1,6,7,3,3,6,5) 32 point
5. Alegre (5,9,1,10,1,5,8,3) 42 point
6. Bronenosec Gazprom (2,8,9,2,4,8,2,8) 43 point
7. Interlodge (9,4,7,5,8,6,5,9) 53 point
8. Provezza (10,7,2,9,9,4,9,4) 54 point
9. Gladiator (8,10,8,3,10,9,4,7) 59 point
10. Code Zero (6,6,10,6,7,10,10,dnf) 66 point

2021 52 Super Series-resultater:
1. Sled (USA) (Takashi Okura) 74 point
2. Quantum Racing (USA) (Doug DeVos) 75 point
3. Platoon (GER) (Harm Müller-Spreer) 76 point
4. Phoenix (RSA) (Toni Norris) 79 point
5. Alegre (USA/GBR) (Andrés Soriano) 85 point
6. Bronenosec Gazprom (RUS) (Vladimir Liubomirov) 94 point
7. Provezza (TUR) (Ergin Imre) 110 point
8. Interlodge (USA) (Austin Fragomen) 123 point
9. Gladiator (GBR) (Tony Langley) 142 point

Læs mere her: www.52superseries.com/news/

content-loader
content-loader
content-loader