Gå til hoved-indhold
Udstyr
VHF-radioen er designet med 11 timers batterilevetid og 1500 mW højttalere. Foto: Watski

Icoms nye VHF er den første bærbare med indbygget AIS-modtager

Med den seneste tilføjelse øges sikkerheden yderligere på Icoms håndholdte VHF-radioer, da det nu er muligt at følge omkringliggende fartøjer direkte på skærmen. Radioen har samtidig brugervenligt display.

Af Sara Sulkjær |

At lade VHF'en indgå som en fast del af sikkerhedsudstyret ombord har længe været et anbefalsesværdigt valg. Nu øges sikkerheden tilmed yderligere med Icoms nye IC-M94DE-model, der er producentens første bærbare med indbygget AIS-modtager:

- Den nye AIS -modtager og DSC-funktion tilføjer ekstra sikkerhed, når du er på søen, og giver dig information om omkringliggende skibe i nærheden – direkte på skærmen, påpeger Cecilie Abildstrøm fra Watski, der forhandler produktet.

Betjen med våde fingre

Med DSC-funktionen med egen modtager overvåges kanal 70 automatisk, ligesom VHF'en har indbygget GPS, en aktiv støjreduktion og en intuitiv brugerflade:

- VHF’en har et stort og let-læseligt display, der nemt kan betjenes – selv med våde og kolde sejlerfingre. LCD-displayet kan også ses i direkte sollys, tilføjer Cecilie Abildstrøm.

Under displayet ses desuden en række funktionsknapper, som er med til at lette navigationen i menusystemet.

En tryggere sejlads

Det brugervenlige setup øger VHF'ens tilgængelighed, således at enhver sejler uden problemer kan - og bør - tage radioen under armen på sejlturen:

- Når du har en VHF ombord, er du altid inden for rækkevidde af andre både eller kystradiostationer. Anvender du derimod kun din mobiltelefon, kan du risikere, at mobildækningen forsvinder ude på havet. Det undgår du med en VHF ombord, forklarer Cecilie Abildstrøm og fremhæver Icoms seneste skud på VHF-stammen:

- Icom M94D er den bedste løsning til dit maritime kommunikationsbehov og giver dig en tryggere sejlads. Ved at trykke på en enkelt knap (nødknap, red.), sender den en nødmeddelelse til alle stationer indenfor rækkevidde. Den automatiske nødmeddelelse indeholder både din position og identitet, slutter Abildstrøm. 

Læs mere om Icoms VHF-radio, der kan købes for 3.394,00 kroner, her.

content-loader
content-loader
content-loader