Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Mændene blev reddet op af det iskolde vand ved Spodsbjerg af en lodsbåd, der tilfældigvis så folk i vandet. Foto: Troels Lykke

Lodsfartøj fra Danpilot redder to mænd i iskoldt vand ud for Spodsbjerg

Årsagen til kæntringen af jollen er endnu ikke afklaret, men mændenes liv er formentlig blevet reddet, fordi et lodsfartøj fra selskabet Danpilot var tæt på ud for Langeland.

Af Troels Lykke |

Fyns Politi fik melding om ulykken kort før klokken 13 og sendte straks mandskab, ambulance og en helikopter til havnen i Spodsbjerg. 

Det er endnu uafklaret, hvad der har ført til kæntringen, men ét står formentlig klart: Mændenes liv blev reddet, da et lodsfartøj fra selskabet Danpilot var tæt på. 

- De har været megaheldige og blev reddet op fra vandet af besætningen på skibet. Her fik de varme og kom under behandling, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.

Uden for livsfare

Præcis hvor lang tid de to mænd har opholdt sig i vandet ved Fyns Politi endnu ikke, og der er heller ikke informationer om, hvad de lavede på havet i en jolle, og hvorfor den pludselig kæntrede. 

-  De blev samlet op tæt på havnen, og især den ene mand var meget forfrossen og forkommen. Han blev samlet op først, og efterfølgende blev makkeren bjærget ombord på skibet, fortæller vagtchefen om de to mænd, der var uden for livsfare.

Begge blev fløjet til OUH.

Kilde: TV 2 Fyn

content-loader
content-loader
content-loader