Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Selv en 4-dobbelt olympisk guldvinder kan ikke styre den vilde F50er. Her går det galt i Cadiz. Foto: SailGP
Kapsejlads
Kapsejlads

Sir Ben Ainslie væltede dramatisk i Cadiz til SailGP - danskerne tabte pusten i det hårde vejr

ROCKWOOL-holdet med Nicolai Sehested, var på tredjeplads i SailGP-stævnet om lørdagen, men så kom der 12 m/sek. og holdet rykkede på en 6. plads og er nu næstsidst. OL- og America's Cup-vinder Peter Burling tog sejr i Cadiz. Se Englands og Spaniens kæntringer.

Af Troels Lykke |

New Zealand fik en sjælden sejr på en dag ved SailGP -regattaen i Spanien. New Zealand-styrmand Peter Burling fik sin første smag af succes med en sejr hvor holdet ramte en topfart på 83,5 km/t.

Vinden nåede 25 knob på andendagen i Cadiz og både den spanske og britten Sir Ben Ainslie kæntrede.

Australien med Slingsby fører nu før årets sidste stævne i Sydney i december.

Danskerne røg dramtisk ud af top 3 efter lørdagen. Holdet har stadig en podieplads til gode i SailGP-serien. Nu sluttede de på sjettepladsen og er næstsidst i serien.

Sehested ikke god i blæsevejr - men ingen undskyldninger

”Det var en blæsende og vild dag. Virkelig hårde vindstød. Vi har ikke rigtig oplevet disse forhold siden Bermuda, ”sagde Sehested.

”Det var ikke vores bedste dag. Jeg kommer ikke med undskyldninger - vi har meget at lære i håndteringen af ​​denne store brise, og vi er stadig langt fra de bedste både under forhold som dette. Vi har brug for flere timer i denne slags vejr, vi havde ikke fortjent en podieplads i dag. ”

Spain Sail Grand Prix havde for første gnag kvindelige atleter ombord på hver F50er.

Den olympiske bronzemedaljevinder Katja Salskov-Iversen, der sammen med Anne-Marie Rindom sluttede sig til holdet forud for sæsonåbningen i Bermuda, sejlede med Sehested i Cadiz.

Se den spanske kæntring, der skete før start. Se sejlads fra dag 1

SailGP sæson efter Cadiz regatta

1 Australia 45, 2 United States 44, 3 Japan 44, 4 Great Britain 40, 5 New Zealand 36, 6 Spain 35, 7 Denmark 33, 8 France 31.

content-loader
content-loader
content-loader