Gå til hoved-indhold
Udstyr
Udstyr

Lizard opdaterer populær Spin-boot - nu er støvlen lettere at tage af

Med en ny udløser til ankelsnøren kan sejleren hurtigt smide støvlerne, når båden er i havn efter tur- eller kapsejlads. Også en ny membran er føjet til produktet.

Af Sara Sulkjær |

Vandsportsbrandet Lizard er kendt og elsket for deres såkaldte Spin-boot – og den nyest opdaterede version af støvlen bliver næppe en undtagelse. 

- Den er ekstrem let og kan spændes til foden med en indvendig snørre samt en strop over foden, hvilket gør, at den sidder fast på foden. Alle andre støvler træder man ned i som en gummistøvle, og de sidder ikke fast på foden, forklarer dansk importør af Lizard-støvlen, Mads Bruun-Larsen, til Minbaad.dk.

Tør og åndbar

De komfortable egenskaber følger med i Lizards 2021-udgave, der desuden er moderniseret med en ny og stærkere membran.

- Membranen sikrer, at dine fødder holdes tørre og samtidig kan ånde under aktiv sejlads, påpeger Mads Bruun-Larsen.

Også en ny udløser til snøren hen over anklen får sejleren på den nyeste version af fodtøjet. En udløser, der gør det lettere at få støvlerne af, når sejladsen er afsluttet. 

Øget komfort

Samtidig mindsker støvlens i forvejen populære spænde-system chancen for, at sejleren vrikker om, hvilket er en løbende fare for såvel kap- og tursejleren, når skøder må slækkes eller rorpinden skubbes under intens sejlads.

En lav vægt på 480 gram pr. støvle, en skridsikker Vibram-gummisål samt et let og åndbart ClimaSkin yderst sikrer brugeren yderligere komfort.

Lizards Spin-støvle kan købes for 1.998,00 kr. hos de førende, maritime forhandlere.

content-loader
content-loader
content-loader