Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kaos i Opti-start i det strømfyldte Lillebælt. Foto: Rainer Wolff
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
John Frederik Wolff, Hellerup Sejlklub, vandt DM i Optimistjolle.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Danske mestre fundet i Opti, Laser, Europa og Zoom8 i Lillebælt med meget strøm

I Dansk Sejlunions Ungdoms-DM kæmpede 210 både om æren og titlen som Danmarks bedste i hver deres klasse. Det skete i udfordrende strøm. Fredericia Sejlklub stod bag stævnet med hjælp fra Strib Bådeklub og en hær af frivillige.

Af Troels Lykke |

Ungdoms-DM var med intens konkurrence, hård fight og en masse sjov på vand og på land, da sejlerne fra klasserne Optimist-A, Optimist-B, Optimist-C, ILCA7, IlCA6, ILCA4, Europa og Zoom8 mødtes.

Nicolai Aistrup Pedersen, stævneleder fra Fredericia Sejlklub, forklarer:

- Vi har set frem til denne weekend længe og har glædet os til endelig at åbne op for et stævne i storskala. Virkeligheden levede fuldt ud op til vores forventninger, og vi kan nu se tilbage på en weekend, hvor det meste er gået, som det skulle - og det, der ikke gjorde, er løst undervejs. Jeg har mødt smil og godt humør og generelt en fantastisk stemning både på land og på vand. Som stævneleder går man lidt rundt i en boble på land, for det meste med en telefon ved øret, men jeg nåede heldigvis også ud på vandet i rollen som madpakkedistributør for lige kortvarigt at kunne snuse til atmosfæren, fortæller han.

Meget strøm og let vind en stor udfordring

Sejladsmæssigt oplevede deltagerne alt dét, som gør Lillebælt berømt og berygtet. På første dag var let vind og meget strøm på menuen - at sejle to knobs strøm op i 4-6 knobs vind var for mange en udfordredring.

- Også starterne var svære af samme grund. På dag to så det noget bedre ud. Strømmen havde lagt sig, og vinden øgede henover dagen. Vi startede med 6-7 knobs vind og sluttede oppe i omegnen af 20-22 knob på de ydre baner så man må sige at vi har set lidt af hvert, påpeger Nicolai Aistrup Pedersen.

Stævnets vindere blev de sejlere, der undervejs var bedst til at tilpasse sig de skiftende forhold. Skiftende forhold, der netop er ret unikke for kort stævne som UDM.

Presset stævnekalender grundet corona

Coronaen har haft flere kedelige effekter, og ét af dem er, at stort set alt blev aflyst i foråret og flyttet til september. Det har givet en noget uhensigtsmæssig flaskehalseffekt på mange områder.

Eksempelvis er sejlerne tvunget til at vælge mellem stævner, som ellers alle var ”obligatoriske”. Kieler Woche er et eksempel på et sådant stævne, som blev flyttet fra juni til september.

UDM måtte i sidste øjeblik flyttes fra Fredericia til Harboe Cup for 29’ere, da der ellers skulle afholdes UDM for de ganske få 29'ere, der blev i Danmark.

Samtidig har de mange parallelle stævner øget presset på dommerstaben og mængden af frivillige til rådighed, hvilket selvsagt øger presset på alle arrangørerne. Der er indgået mange kompromiser for overhovedet at kunne afholde dette UDM – kompromiser som normalt ville være unødvendige.

Også sejlerne har været presset af de rigtig mange stævner, der har været efter sommerferien, og vi kan se en helt fyldt stævnekalender strække sig langt ind i oktober.

Aflyst i 2020

Selvom diverse restriktioner nu er ophævet, kom coronaen atter til at spille en rolle under DM'et:

- Stævnet havde udgangspunkt i Fredericia Sejlklub, Øster Strand i Fredericia samt Strib Bådeklub. Der lå et aktivt valg bag at fordele deltagere fysisk med læringen fra de seneste års corona-pandemi. Altså dels et ønske om spredning og luft, og dels en sikkerhed i at skulle uheldet være ude og smitte blev opdaget blandt deltagere, så kunne vi begrænse omfanget, forklarer Nicolai Aistrup Pedersen og uddyber:

- For præcis et år siden blev samme stævne aflyst blot 16 timer før første start, da statsministeren lukkede landet ned med meget kort varsel. Det har hele tiden været en situation, vi har frygtet kunne ske igen, og derfor har hele arrangementet været lagt an på at kunne følge så restriktive restriktioner som muligt. Heldigvis forblev landet åbent, og vi fik et fantastisk stævne ud af det.

Smarte online-løsninger kan fortsætte

Corona har ikke kun været skidt for dansk sejlsport. Mange tiltag er lavet og afprøvet som med fordel kan benyttes senere.

Virtuelt bureau med online check-in og registrering, virtuelt protestskema, online høringer og meget andet. Erfaringerne er gode, og der er absolut ingen grund til at vende tilbage til det, der var før. Det er simpelthen lettere for både arrangør og deltager.

Nu kan vi – trætte og glade - sende stafetten videre til Lemvig Sejlklub, som er vært for UDM2022

Resultater:

Optimist-A:

1: John Frederik Wolff, Hellerup Sejlklub

2: Frederik Dam Hastrup, Skovshoved Sejlklub

3: Bjørg Futtrup Havemann, SNV/Fredericia Sejlklub

U12 mester: Carl Christian Andersen, Strib Bådeklub

Optimist-B:

1: Malte Jensen, Silkeborg Sejlklub

2: Bjørn Dengsø Christensen, Egå Sejlklub

3: Hjalte Egeskov Gemmer Jensen, Kolding Sejlklub

Optimist-C:

1: Lærke Palm, Skive Sejlklub

2: Marie Haubjerg Olesen, Egå Sejlklub

3: Vitus Grün-Møller, Kaløvig Bådelaugh

Zoom8:

1: Madita Grigat, Gråsten Sejlforening

2: Maja Brønlund Olesen, Kaløvig Bådelaug

3: Sarah Moesgaard, Kaløvig Bådelaug

Europa:

1: Andreas Svensson, Skærbæk Bådeklub/Fredericia Sejlklub (bedste overall, bedste dreng, bedste U19, bedste U23)

2: Oscar Thule, Fredericia Sejlklub

3: Casper Fink, Sønderborg Yacht Club

Bedste pige: Karoline Kiel, Kaløvig Bådelaug

ILCA 4:

1: Lisa Maria Hald, Fredericia Sejlklub

2: Mads Wegener, Egå Sejlklub

3: Maja Gam Frederiksen, Horsens Sejlklub/Fredericia Sejlklub

ILCA 6:

1: Annelie Friis Jensen, Fredericia Sejlklub (bedste overall, bedste pige, bedste U23)

2: Magnus Heegaard, Egå Sejlklub (bedste dreng)

3: Frederik Jensen, Fredericia Sejlklub

ILCA 7:

1: Johan Schubert, Horsens Sejlklub

2: Kenneth Frederiksen, Sønderborg Yacht Club

3: Nikolaj Borch, Roskilde Sejlklub

ILCA7 Master:

Michael Faubel, SNV

content-loader
content-loader
content-loader