Toplækker ClubSwan 125 kysser Øresund - hurtigste enkeltskroget sejlbåd i verden
Sejler og fotograf Michael Svensson mødte da lige en 42 meter ClubSwan 125, Scorpios, som med 20 knob drønede forbi Kronborg om bagbord med kurs mod Skagen. Se de mange skud af den finske båd, som få kan sejle fra.
Michael Svensson, som er til VM i Europjolle med sit barn i Råå, fik noget af et chok her mødte han noget af en fremmed fugl, som sejler ret stærkt. Masten må mindst være 35 meter høj.
Wally Yachts har med båden fået et særdeles interessant modspil med en ny ClubSwan 125, designet af Juan Kouyoumdjian.
Båden er 38 meter lang, vejer 58 ton og har en svingkøl, der kan stikke 7,4 meter og bliver den største båd, som det 52-årige værft Nautor Swan har bygget, efter Swan 115.
ClubSwan 125 er til sejleren, der vil frem på banen, ikke en sejler, der blot vil sejle tursejlads og drikke cocktails i cockpittet.
Verdens hurtigste enkeltskroget båd
Juan Kouyoumdjian, der i forvejen har designet ClubSwan 50 og haft kæmpe succes med den lette båd, forklarer og lover at ClubSwan 125 bliver hurtig.
- Hver Supermaxi er unik, men få vil sejle så stærkt som en ClubSwan 125, ham der styrer båden vil blive overrasket over at sejle den hurtigste enkeltskrogede båd i verden, lover den argentinske designer, der har kontor i Valencia.
ClubSwan 125 i tal
Længde overalt 42,62 m
Længde vandlinje 36,60 m
Bredde 8,75 m
Dygang svingkøl 7,4 m
Vægt 58,82 ton
Køl 23,23 ton