Gå til hoved-indhold
Havne
- Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan imødekomme også lystbådejerne, og gavne aktiviteten i havnene og de lokalområder, de ligger i,” siger Jesper Petersen, politisk ordfører for Socialdemokratiet. Foto: Troels Lykke

Udenlandske sejlere med båd i Danmark kan nu rejse hertil og klargøre båden

Folketingets partier indgik 13. april 2021 en bred aftale om gradvis genåbning for rejseaktiviteter. Det er godt nyt for de havne i Danmark, hvor udenlandske sejlere har både, som de indtil nu ikke har haft adgang til at klargøre og søsætte. Det har de nu fra 21. april, fortæller FLID-havne.

Af Troels Lykke |

Fra den 21. april 2021 vil listen over anerkendelsesværdige formål blive udvidet, og her kom de udenlandske bådejere med.

Det er virkelig en glædelig nyhed. FLID har tidligere skrevet til justitsministeren og til folketingspolitikere for netop at få grænseåbning for udlændinge med båd i Danmark med i genåbningsforhandlingerne. FLID har mødt stor forståelse for deres ønsker på tværs af partier, skriver FLID selv:

- Vi er utrolig taknemmelige for, at politikerne med aftalen imødekommer havnene og de udenlandske bådejere. Det har stor betydning for havne og maritimt erhverv, der baserer en stor del af deres indtægt på udenlandske kunder, særligt i grænselandet, påpeger Jesper Højenvang, direktør i Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID).

Jesper Petersen: Nu kan vi imødekomme lystbådejerne

Også i det politiske landskab ser man positivt på den nye aftale:

- Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan imødekomme også lystbådejerne og gavne aktiviteten i havnene og de lokalområder, de ligger i, understreger Jesper Petersen, politisk ordfører for Socialdemokratiet.

Også hos Anni Mathisen, der er turismeordfører for Venstre og har siddet med ved forhandlingsbordet, er der glæde:

- Nogle udenlandske bådejere har desværre allerede opsagt deres kontrakter. Derfor er det glædeligt, at vi nu har landet en aftale, der åbner for at tilse sin båd – såfremt man ejer en sådan beliggende i en dansk havn, fortæller Anni Matthiesen, formand for Folketingets Erhvervsudvalg.

FLID er lystbådehavnenes brancheforening og repræsenterer 283 af Danmarks omkring 300 lystbådehavne.

LÆS DEN ENDELIGE AFTALETEKST HER

BILAG 1-TIL ENDELIGE AFTALE – ANERKENDELSESVÆRDIGE FORMÅL

content-loader
content-loader
content-loader