Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Selve sænkningen sker ved at fylde ballasttanke og de 25 luftfyldte hulrum i fundamentet med vand. I hvert hjørne af fundamentet sidder en gps-antenne til at styre sænkningen, og fundamentet skal lande på en gruspude på havbunden med 5 centimeters nøjagtighed.

Pylonfundamentet til Storstrømsbroen på vej til havbunden efter forsinkelse

Milepælen med at flytte pylonfundamentet til Storstrømsbroen fra havn til havbund nåede mandag 18. oktober et godt stykke videre.

Af Troels Lykke |

Dagens første timer brugte mandskabet på at sænke den pram, som fundamentet er transporteret ud i Storstrømmen på. Derefter blev fundamentet gjort fri af prammen og trukket hen til stedet, hvor det skulle sænkes. 

Det fortæller projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet:

- Dagen har budt på vindstille og tæt på helt fladt vand, så omstændighederne har været noget nær ideelle for at gennemføre processen, understreger han.

Slæbebåde trak efterfølgende fundamentet hen til sin position, hvor det blev fastgjort til fire tons tunge ankerblokke på havbunden. 

Styres med GPS-antenner

Sænkningen af fundamentet er begyndt ved 18-tiden mandag aften, fortæller Niels Gottlieb.

- Selve sænkningen sker ved at fylde ballasttanke og de 25 luftfyldte hulrum i fundamentet med vand. I hvert hjørne af fundamentet sidder en GPS-antenne til at styre sænkningen, og fundamentet skal lande på en gruspude på havbunden med 5 centimeters nøjagtighed.

- Det er en aktion, der godt kan kræve flere forsøg, tilføjer han.

Fire kilometer lang

Vejdirektoratet bygger en ny Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø. Broen bliver omkring 4 km lang og vil rage 100 meter op. Dermed er den Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen.

Storstrømsbroen får elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 km/t og en tosporet landevej til 80 km/t. Desuden får broen en gang- og cykelsti. 

Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem København og Tyskland. 

Klar til biler i 2024

Broen forventes at være klar til biltrafikken i 2024 og jernbanetrafikken i 2026.   

Den samlede pris for projektet med nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro er sat til omkring 4,1 mia. kr. 

Det er det italienske joint venture, SBJV, der bygger broen for den danske stat.

Fakta om gruspuden, som fundamentet skal stå på:

Består af: Knust granit
Længde: 46 meter
Bredde: 38 meter
Tykkelse: 2 meter
Etableret fra: Skibet Tjalfe af Rohde Nielsen
Jævnet af: En pladevibrator på 32 ton med en frekvens på 28Hz

Se video om det 12.000 ton fundament.

Kilde: www.vejdirektoratet.dk/storstroemsbroen

content-loader
content-loader
content-loader