Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Lillebælt-Værftet drives i dag som museumsværft og søfartshistorisk center for den nordlige del af Lillebælt. Fotos: Troels Lykke
Kort Nyt
Kort Nyt

Klinkbyggede både fra Lillebælt-Værftet på Unescos liste over verdensarv

En over 1000 år gammel nordisk klinkbådstradition bliver optaget på Unescos liste for levende kulturarv. Siden 1855 er der blevet bygget joller og både på det lille værft i Middelfart.

Af Troels Lykke |

På Lillebælt-Værftet dufter der af historie. Et værft, der i dag drives som museumsværft og søfartshistorisk center for den nordlige del af Lillebælt. Men hovedvægten er lagt på områdets kystkultur og træskibsbygningstraditioner.

Siden 1855 er der blevet bygget joller og både på det lille værft. Her blev bygget “lillebæltsjoller”, smakkejoller på 19-23 fod til brug ved marsvinefangst, fiskeri og lodseri samt fra slutningen af 1890'erne hoved- og slæbejoller til det fremvoksende bundgarnsfiskeri, skriver TV2 Fyn - se tv-indslag.

Ikke mange mestrer kunsten

Her var den foretrukne byggeteknik klinkbyggede skrog. Klinkbåden er en særlig bådtype med en skrogkonstruktion, hvor plankerne i skroget overlapper hinanden.

- Der er ikke mange, der mestrer kunsten at lave klinkbyggede både, men her i Lillebælt Smakkelaug og på Lillebælt-Værftet kan vi stadigvæk det. Traditionen her i Middelfart har været ubrudt siden 1855, fortæller Jens Glindvad Andersen fra Lillebælt Smakkelaug.

Det glæder Jens Glindvad Andersen, at den nordiske klinkbådstradition nu kommer på Unescos repræsentative liste over menneskehedens levende kulturarv.

- Jeg vil foreslå, at vi sætter det på en OL-guldmedalje, at det nu er verdenskulturarv.  Det skal sikres for fremtiden i Danmark og de andre nordiske lande, påpeger Jens Glindvad Andersen.

Traditionerne omkring brugen af den klinkbyggede båd har eksisteret i mere end tusind år og er en vigtig del af den nordiske kystkultur og kulturarv. 

content-loader
content-loader
content-loader