Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
En stor del af Danmarks kritiske infrastruktur og forsyninger kommer via vandvejen. Her ses Danpilot i aktion. PR-foto
Kort Nyt
En stor del af Danmarks kritiske infrastruktur og forsyninger kommer via vandvejen. Her ses Danpilot i aktion. PR-foto

Lodsvirksomheden DanPilot får certifikat på kvalitet og sikkerhed

For at optimere driften og sikre skibstrafikken under COVID-19-pandemien har lodsvirksomheden DanPilot gennemført en række ekstraordinære tiltag og styrket virksomheden med fokus på kunder og sikkerhed. Indsatsen er nu belønnet med det internationalt anerkendte ISO-certifikat.

Af Troels Lykke |

Sikkerhed i verdensklasse til søs og i havn er kernen i DanPilots virke. For at sikre optimal sikkerhed og kvalitet i alle arbejdsgange får lodsvirksomheden hvert år gennemført en ISO-certificering foretaget af den globalt anerkendte certificeringsvirksomhed DNV. 

DanPilot har været kvalitetscertificeret efter ISO 9001 siden 2014, men det er første gang, at virksomheden også har inkluderet to vigtige fokusområder, nemlig ’Konkurrencesituationen inklusive forsyningspligten’ samt ’Håndteringen af COVID-19’ i sin certificering.

Konstant fokus på forbedringer

- I forbindelse med recertificeringen af DanPilot efter kvalitetsledelsesstandarden ISO 9001 blev det konstateret, at processer, procedurer og vejledninger er godt implementeret i praksis, og der er en struktureret og styret tilgang til servicefrembringelsen. Det var tydeligt, at der er et konstant fokus på forbedringer, læringer og videndeling – også i den daglige opgavevaretagelse, understreger Marianne de Montis, ledende auditor i DNV.

For DanPilot er certificeringen et bevis på en høj standard og en anerkendelse af hele organisationens indsats i et meget anderledes år.

- Vi er utroligt stolte af resultatet af at være blevet recertificeret. Vores hovedfokus er at levere sikkerhed til søs. Netop derfor er det vigtigt for os, at en så kompetent, ekstern part vurderer kvaliteten af vores arbejde, så vi optimerer virksomheden og fortsat kan tilbyde den absolut bedste sikkerhed og kvalitet til vores kunder, fortæller administrerende direktør i DanPilot, Erik Merkes Nielsen til pressen.

En særlig evne til omstillingsparathed

I rapporten fra DNV fremhæves DanPilots proaktive tilgang til konkurrenceudsættelsen, der trådte i kraft den 1. januar 2020. I særdeleshed den målrettede indsats med at forbedre kundeoplevelsen, herunder den vellykkede omorganisering af lodsvirksomheden, en ny lokationsstrategi, transparens i prissætningen samt styrkelsen af dialogen med kunder og konkurrenter.

Liberaliseringen af lodsmarkedet har krævet en særlig evne til at være omstillingsparat og til at skærpe den konkurrencemæssige profil. Resultatet af det omfattende audit giver faglig stolthed i organisationen.

- Vi har haft stort fokus på at kunne håndtere den nye situation samt at optimere virksomheden med sikkerhed og kundefokus i højsædet. Vores medarbejdere har ydet en fantastisk indsats, og det gode samarbejde på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere har givet grobund for nye løsninger til gavn for kunderne. Vi tager lærdommene med videre, når vi fortsætter vores arbejde med at levere den højeste sikkerhed på konkurrencedygtige vilkår, påpeger Erik Merkes Nielsen.

Også DanPilots håndtering under COVID-19-pandemien bliver fremhævet i auditrapporten. Lodsvirksomheden anerkendes blandt andet for sin omstillingsparathed og handlekraft for at sikre den nødvendige forsyning til og fra de danske havne.

- Som en del af den kritiske infrastruktur har vi et samfundsansvar for at agere effektivt og med sikkerhed som første prioritet for at holde vandvejene åbne – også i en så uforudsigelig situation, afslutter Erik Merkes Nielsen. 

Om ISO-certificeringen:
DanPilot har siden 2014 været certificeret efter kvalitetsstandarden ISO 9001. I løbet af 2020 gennemgik virksomheden en recertificering og har nu dermed fået fornyet sit certifikat.

Udvalgte resultater fra rapporten:

  • DanPilot har formået både at håndtere COVID-19 situationen specifikt og bruge anledningen til at blive endnu bedre. I et kvalitetsperspektiv kan det konstateres at DanPilot i de første hektiske dage greb til at bruge Plan-Do-Check-Act metodikken til at sikre, at man kom hele vejen rundt i forhold til både stort og småt. Nogle få eksempler blandt mange er: COVID-19 beredskabsplan, erfaringsudveksling med kolleger i Norden, nyhedsbreve fra ledelsen, ekstra rengøring, 'Hellere hjemsende en gang for meget end en gang for lidt'-princip.
  • Det kan konstateres, at der er en proaktiv tilgang til konkurrenceudsættelsen. Et øget fokus på dialog med kunder og 'kongulegaer', rettidighed, omlægning af produktstruktur og transparens i prissætningen er blot få eksempler herpå. Det er auditors opfattelse, at det konstante fokus på forbedringer, læringer og videndeling også i de daglige gøremål, kan være med til at styrke konkurrencesituationen. Især fordi det er konstateret, at den faglige ærekærhed ikke kun gælder medarbejderens eget område, men gælder for hele DanPilot.
  • Den gensidige respekt, og det ønske om transparens, åbenhed og inddragelse af andres perspektiver, som kommer fra 'tone from top', er tydeligt set gennem hele auditforløbet, og manifesterer sig bl.a. i den markante fremgang, der er set i Trivselsundersøgelse 2020.

Om DNV
DNV er et af verdens førende certificeringsvirksomheder med hovedkontor i Norge. DNV er en global virksomhed, som arbejder med sikring af kvalitet og risikostyring. Med en historie dateret tilbage til 1864 opererer DNV nu i mere end 100 lande. Virksomheden hjælper kunder med at sikre resultater inden for ledelse, produkter, medarbejdere, udstyr og supply chain gennem certificeringer, verifikation, godkendelser, kurser og kompetenceudvikling.

Om DanPilot
DanPilot er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af staten. Lodseriet skaber sikkerhed til søs og i havne i hele Danmark, fordi de højt specialiserede lodser kender farvandene og forebygger uheld. DanPilot lodser skibe, der sejler transit mellem Skagen og Gedser/Allinge gennem Storebælt og Øresund og skibe, der skal ind og ud af danske havne, og har mere end 22.000 lodsninger årligt. DanPilot har 17 lodsstationer i Danmark og yderligere fire bådpladser. I alt har DanPilot lidt over 300 medarbejdere, heraf cirka 185 lodser og 100 bådførere. DanPilot har hovedkvarter i Svendborg.

content-loader
content-loader
content-loader