Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sjove brætspil kan skabe hygge og ny viden i juledagene. Foto: Regatta

Fire maritime brætspil til de kolde juledage

Sejlerne samles indendøre, hvor juleanden steges, og hyggelige timer tilbringes med varm kakao og snak om sommerens sejlture - måske endda med et brætspil som udgangspunkt?

Af Sara Sulkjær |

Varmen har viget sin plads for de kølige snefnug, der med langsomme bevægelser sendes mod landjorden. Snefnug, der får sejlerne til at sende båden i karantæne på landjorden.

Med stearinlys, tæpper og det smukt dalende fnug som baggrund er scenen sat for en hyggelig brætspilseftermiddag indendøre, hvor gaster og skipper sammen kan udfordre deres viden i det maritime univers.

Et univers, der blandt andet kan udforskes med disse fire brætspil:

Regatta

Glem alt om besværlige spilleplader og indviklede regler. Regatta-spillet gør udelukkende brug af få kapsejladsbøjer samt de kopper, tallerkener og lignende, som spillerne selv vælger at inddrage.

Dermed former deltagerne selv banen, og kan således tilrettelægge spillets længde. Et spil, der kan anvendes af såvel sejlerfamilien som af den voksne besætning.

Læs mere om spillet hos Papskubber.dk her.

----------


Race the Wind

Et engelsksproget spil for den inkarnerede kapsejler. Her dystes enten enkeltvis eller i besætninger, ligesom spillet kan sejles i en regatta- og i en matchrace-udgave. Deltageren, der som den første formår at sejle op-/ned-banen tre gange, kan løfte trofæet.

Akkurat som det kendes fra virkelighedens kapsejladsbaner spiller vinden en afgørende rolle, hvorfor sejleren må tage hensyn til såvel vindretningen som vindspring og lignende.

Læs mere om spillet hos BoardGameGeek her.

----------

The Sailor’s Game

Det Sydlige Ishav danner rammen om det klassiske sejlerspil, der samler øvede og grønne sejlere i en dyst om praktisk viden og historiske traditioner til søs.

Spillet, der udgik af produktionen i 1986, er designet på engelsk og sejles i klassiske, flot udformede Sparkman & Stephens-både.

Læs mere om spillet på dets egen hjemmeside her.

----------

Deep Sea Adventure

Sæt kursen mod havbundens skat. Hele familien kan deltage i dette spil, der ikke har forhåndsviden om sejlsporten som et must. I stedet er risikovurderinger og sandsynlighedsberegninger i fokus, når spilleren ved hjælp af terninger skal forsøge at dykke stadigt længere mod havets bund.

Som de foregående kommer dette spil udelukkende i en engelsk udgave. Da der ikke er nogen tekst i spillet, har dette dog minimal betydning, påpeger Hyggeonkel, der forhandler produktet.

Læs mere om spillet hos Hyggeonkel her.

Flere af spillene er desværre udgået, men kan i stedet findes på diverse internetsites, herunder på Den Blå Avis, Ebay og lignende.

content-loader
content-loader
content-loader