Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Susanne Hoeck er et energibundt, der blev headhuntet til stillingen i Japan under OL.
Kapsejlads
Kapsejlads
Susanne her i pressecenteret hos sejler-fotograferne. Hu kæmper med at japanerne ikke er skarpe til engelske. Foto: Peter Brøgger

Susanne Hoeck er OL venue photo manager i Japan - startede med 14 dages isolation der gav blodprop i benet

- I mit team i Enoshima er vi 400 japanere, jeg har endnu ikke mødt een anden udlænding, forklarer aarhusianeren Susanne Hoeck, der startede jobbet med at være 14 dage i isolation på 12 kvm i Tokyo, der gav en mindre blodprop i benet. Her fortæller hun om jobbet hos sejlerfotograferne.

Af Troels Lykke |

Journalist og meget andet, energiske Susanne Hoeck fra Aarhus, forklarer til minbaad.dk om hendes liv under OL i Japan, hvor hun kom til for flere uger siden og var i en lang og hård isolation før OL startede:

- Jeg er ansat som eneste dansker af The Tokyo Organising Committee of the Olympic and Paraolympic Games (TOCOG), der er ansvarlig for planlægning og afvikling af OL.

Min stilling er Venue Photo Manager

Min stilling er Venue Photo Manager. Og den største udfordring er ikke at være ansat som ’contractor’, dvs. ekstern konsulent, da jeg dermed indgår i det politiske system, som OL er en del af. Ikke kun i Japan.

Der en VPM (Venue Photo Manager) og en VMM (Venue Media Manager) for hver disciplin, og de bliver ofte hentet udefra. Det skyldes, at de indflydelsesrige organisationer, der står bag de enkelte discipliner – i dette tilfælde World Sailing, vil være garanteret, at som noget af det vigtigste, er styr på pressens adgang til venues.

Det vil sige, at medierne får de optimale muligheder for at følge konkurrencerne, interviewe atleter, få gode billeder osv.

Her adskiller sejlsporten sig væsentlig fra mange af de andre discipliner, da vind og vejr jo kan ændre alt i forhold til, hvad der er planlagt forud.

Jeg er så ’privilegeret’ at have ansvar for alle fotograferne, som skal serviceres bedst muligt i et sirligt system, hvor broadcastmedierne (dem der har betalt boksen for adgang) har første prioritet, dertil kommer der en række andre (bureau, repræsentanter fra Den Internationale Olympiske Komite mm), som også er vigtigste.

Det er et puslespil at gøre alle tilfredse, og her kommer mine ledererfaringer og mit kendskab til såvel sejlads som pressens naturlige adfærd, i spil. Samtidig skal jeg så vidt muligt respektere den arbejdskultur, jeg er en del af, men er også nødt til at tage nogle beslutninger, som ikke just bliver bifaldet internt.

Havde overblik under en tyfon

For et par dage siden havde vi eksempelvis en tyfon, som vi ikke vidste, hvordan ville påvirke det hele, og der er jeg ret god til at bevare overblikket.

I mit team er vi 400 japanere her i Enoshima, jeg har endnu ikke mødt een anden udlænding. Jeg blev anbefalet til stillingen i 2018 og var i igennem en ret særpræget screening af den japanske regeringskomite, og blev godkendt.

I august 2019 blev jeg yderligere ’testet’ i Enoshima i 3 uger, hvor der blev afviklet test event, dvs en generalprøve på OL.

Startede med 14 dages hård isolation

Som man kan se på min Facebook profil, blev min kontrakt indledt med 14 dage lukket inde på et 12 kvm værelse i Tokyo, der var overvåget og ikke måtte forlades.

Ingen service udover rene håndklæder og tre gange japansk fast food dagligt, der blev leveret uden for døren.

Med andre ord, OL er storslået ud ad til, men bag kulisserne handler det om penge og politik, og meget lidt om glamour!

Den strenge isolation af den lille gruppe udenlandske ansatte, hvor vi alle var vaccinerede, blev brugt til at statuere øverst i systemet, ’at man håndterer situationen ansvarligt’!

Fik blodprop i det ene ben

Jeg havde forberedt mig på den fysiske udfordring ved ikke at kunne komme ud, men betaler ikke med mit helbred een gang til. Trods mit planlagte træningsprogram, fik jeg jeg en lille blodprop i det ene ben, som jeg stadig kæmper med at få styr på.

Men hvor om alting er – så bliver jeg heldigvis nemt begejstret, og det lykkes at stikke af med en rib indimellem, og bare det at komme på havet og følge sejlerne, ikke mindst danskerne, gør mig totalt høj!

Og en adgangsbillet til alle oplevelserne bag de olympiske kulisser er svær at sige nej til, når man er født nysgerrig og helst skal der ud, hvor alt kan ske, for at mærke livet...

Negative pressefolk

I selve OL-området er der stor aktivitet, og ingen tvivl om, det her OL bliver historisk som det første corona-OL. Den eneste dårlige stemning og negativitet, jeg har oplevet, var de første pressefolk, der dukkede op.

De var utilfredse med alt, at de har skulle igennem så meget papirarbejde, skal følge diverse restriktioner osv. Masser af brok. Men nu er stemningen god. De 400 ansatte japanere i TOCOG er flittige og ivrige efter at yde den bedste service, og jeg oplever ikke den folkelige modstand, som bliver refereret i nyhedsudsendelserne.

Blandt atleterne er stemningen også afslappet. De ankommer med bus hver morgen, og er selvfølgelig begrænsede i deres adfærd, men ret beset ikke mere end, at alt deres udstyr jo er på det samme fællesområde udendørs, de kan være i den særlige Athletes Lounge osv.

Så vi er nok på alle måder heldige ikke at opleve den helt store Covid19 påvirkning, da alt jo foregår udendørs, og sejlsporten ikke lider under det manglende publikum.

Der er ingen tomme tribuner, og ceremonierne vil også blive afholdt med stor højtidelighed. Og med havet som kampplads, kan man ikke ønske sig mere!

Sejlerhilsen

Susanne

Se også artikel fra Executive Magazine om OL-stillingen og Susanne: https://executivemagazine.dk/susanne-hoeck-det-har-jeg-aldrig-provet-for-sa-det-klarer-jeg-helt-sikkert/

content-loader
content-loader
content-loader