Gå til hoved-indhold
Udstyr
En fastmonteret grill på søgegelænderet gør det nemt og sikkert at grille på vandet. Foto: Sara Sulkjær

Grillaften i cockpittet: Fire produkter hjælper hyggen på vej

Inviter kæresten, vennerne eller kollegaerne ombord til en afslappende aften med grill og godt humør. Se blandt andet smart myggelampe, der sætter en aktiv stopper for de uønskede gæster.

Af Sara Sulkjær |

Sommer er lig med grill - og hvorfor ikke flytte grillaftenen til vands? Her kan den kølige brise friske en ellers brandvarm eftermiddag op, ligesom de gæve sejlere med et dyb i havet kan sikre sig en hurtig og tiltrængt afkøling.

Selvom aftenen starter varmt, må de varme trøjer dog oftest findes frem, når solens sengetid nærmer sig. I samarbejde med Watski og Biltema har Minbaad.dk derfor fundet fire produkter, der sikrer grillhyggen aftenen igennem:

Grill

Uden en grill må en grillfest siges at være en tam affære, så hvorfor ikke investere i en grill, der kan monteres fast på bådens søgelænder? Egenskaber, som Kuumas Stow N Go-grill blandt andet råder over.

I rustfrit stål er kulgrillen skabt til det maritime miljø, ligesom den med sin begrænsede vægt på 6,5 kg let kan transporteres eller monteres på søgelænderet.

Grillen kan købes for 1.899,00 kr. hos Watski her.

----------

Køleboks 

På de varme sommerdage vil en kold sodavand eller dåseøl gøre underværker. Råder du ikke over et køleskab ombord, eller ønsker du ikke at holde det køligt blot for en enkelt aften, kan en køleboks være en simpel og god hjælp.

Med en kapacitet på 24 liter kan du med denne køleboks fra Biltema roligt hive et par dåser, en pastasalat og grillpølser ombord, hvis en grillaften i varmen står for døren.

Køleboksen kan købes for 299,00 kr. hos Biltema her.

----------

Tæppe

Når temperaturen sænkes, og solen så småt sætter kurs mod kimingen, kan et varmt tæppe skabe fornyet glæde ombord. Dette fine tæppe, der fås i marineblå og grå og er produceret i polyester, vil gøre sig fint i cockpittet.

Blødt, varmt og i smukke farver, skriver Watski, der forhandler produktet, om tæppet.

Tæppet kan købes for 75,00 kr. hos Watski her.

----------

Myggelampe

Fortsætter grillhyggen efter mørkets frembrud kan det meget vel blive med selskab fra små, stikkende insekter. Myggene kan sætte en stopper for enhver hyggelig samtale, hvorfor en myggelampe kan være en kærkommen investering.

Ved hjælp af UV-lys tiltrækker denne lampe myggene og uskadeliggør dem med et elektrisk stød, når de nærmer sig pæren. Samtidig kan lampen fungere som en almindelig LED-lampe.

Lampen kan købes for 149,00 kr. hos Biltema her.

content-loader
content-loader
content-loader