OL venter: De halve procenter gør forskellen for Aarhus-surfer Lærke Buhl
Danskeren har slået sig fast som én af verdens ti bedste RS:X-surfere - men med det flotte niveau følger et øget pres på danskerens performance, for i toppen af tabellen er det de små marginaler, der tæller. Se tre minutter langt Brøgger-interview fra Smilets By.
Verdens bedste RS:X-surfere har været heldige. Selvom coronaen har hærget, og atleter på alle niveauer passivt har måttet se årets mesterskaber passere forbi, er det lykkes at afvikle ikke blot ét, men hele to europamesterskaber samt et enkelt verdensmesterskab i surfklassen.
Stævner, som sikrede Lærke Buhl hele tre top-10-placeringer. Men livet i toppen af tabellen byder på nye udfordringer. De halve procenter tæller, og vinterens træning i syden har derfor stået på intensiv finpudsning for den 29-årige aarhusianer:
- Når man ligger i toppen af feltet, er det de her få, halve procenter, der gør en forskel, så det har jeg brug en hel del tid på, forklarer Lærke Buhl i et tre minutter langt Brøgger-interview, der kan ses øverst i artiklen.