Gå til hoved-indhold
Tur
Bente 28 forventes at blive en innovativ båd. Den er udviklet af tyske Alexander Vrolijk, søn af den legendariske Rolf Vrolijk i Judel/Vrolijk.

Bente 28 til kun 750.000 kroner - et hit på vej

Der findes masser af nye både over 35 fod, men til sommer kommer endelig den tyske Bente 28. En minimalistisk båd til den helt rigtige pris. Seilmagasinet.no kalder det for den måske mest spændende båd i 2022.

 

Af Troels Lykke |

Både mellem 25 og 30 fod var populære i 70'erne og 80'erne, men i dag er der næsten ingen tursejlere i det segment - og slet ikke når det gælder nye både.

Alligevel viste Bente 24, som er produceret 120 gange, at der er et marked. Men det kræver, at modellen er mere attraktiv, end hvad brugtbådsmarkedet ellers kan tilbyde. Bente-værftet gik dog konkurs, trods det faktum at Bente 24'eren havde kultstatus.

Nu kommer til gengæld Bente 28. En båd, der har en bredde på tre meter, som går helt agterud. Båden vil derfor byde på et stort cockpit og meget volumen under dæk, fortæller seilmagasinet.no.

100.000 euro med tysk moms

Der vil være en dobbeltkøje i forpeaken uden dør til loungen og en smal agterkøje. Både kabyssen og badeværelset ser ud til at være langt større, end hvad man kunne forvente af en sejlbåd i denne størrelse.

Produktionen af ​​Bente 28 er i gang, og båden skal efter planen søsættes til efteråret. 28-fods båden vil koste under 100.000 euro, inklusive tysk moms på 19 procent.

Du kan også købe Bente 24 eller 39 med priser fra henholdsvis 42.000 euro og 240.000 euro uden moms.

Bente 28

Længde: 855 cm

Bredde: 299 cm

Vægt: Fra 2500 kg

Dybgang: 160/180 cm

Krydsstel: Fra 51 m²

Sejl, downwind: Fra 101 m²

Pris: 100.000 euro med tysk moms

www.benteyachts.com/bente28/

content-loader
content-loader
content-loader