Sejlsportsliga: Champ of the year findes nu i Aarhus
Så er det tid til det sidste stævne i smukke Aarhus når Sejlsportsligaen og 1. division kommer til smilets by. Stævnet er det 4 i sæsonen, og der skal sejles om titlen CHAM OF THE YEAR og adgangsbilletten til det altoverskyggende SAILING Champions League.
Det har været en spændende sæson hidtil i 1. division, hvor der har været kamp til stregen bogstaveligt talt. I første stævne blev den samlet vinder KAS Racing med Roskilde på en andenplads med Kaløvig lige i hælende på en samlet tredjeplads, hvor KDY lige akkurat ikke fik en podieplads i Svanemøllen.
Til andet stævne blev Neptun Vejle holdet som blev vinderne og snuppede en samlet førsteplads i Aalborg, med KDY lige i hælende på en tæt andenplads, fortæller Nynne fra Sejlsportsligaen til bådpressen.
Klubben Bandholm Sejlklub, som kom hele vejen fra Lolland, snuppede den sidste podieplads og fik en god tredjeplads. DTU kom lige udenfor podiepladserne men var yderst imponerende i løbet af stævnet.
Ved tredje stævne i Svendborg kom KDY på podiet med en flot tredjeplads og holdet KAS Racing sejlede rigtig flot I Svendborg, hvor de snuppede en andenplads lige bagved vinderholdet Roskilde, som overgik alle andre hold med en samlet førsteplads. Hjemmeholdet Svendborg Sund Sejlklub repræsenterer hjemmebanen flot og fik en fjerdeplads lige udenfor podiepladserne.
Troels Thomsen, der er styrmand fra Neptun Vejle, som har gjort sig klar til stævnet i Aarhus og holdet går efter podiepladserne endnu engang:
”Vi har fået rigtigt godt styr på vores fart og manøvre og særligt vores påsketræningslejr I KAS har rykket på de sidste detaljer omkring fart og kommunikation ombord. Jeg ser vores chancer for at holde vores podieplacering som gode. Vi har lige vundet aftensejladsen i Aarhus sejlklub onsdag aften mod 15 J/70er så forholdene er testet af. Men det er supertæt i toppen hvor Roskilde og DTU ligger tæt på os.
Afgørelsen falder over middag søndag
Udover målet med podiepladser skal man ej forglemme chancen for at nå Final 4 sejladsen, der hvor de fire bedste hold skal sejle imod hinanden om den samlede sejr.
Nuværende placeringer i 1 Divisionen:
Præcis som Troels stater så ligger mange klubber rigtig tæt på hinanden i ligaen, hvor flere hold kæmper om podieplaceringerne.
Top-5 holdene har fået følgende antal point i løbet af de tre første stævner:
Placering Holdnavn Point
1. KDY 9
2. KAS Racing 13
3. Sejlklubben Neptun Vejle 16
4. DTU-Sejlsport 20
5. Roskilde 21
I den anden ende af ligaen er der også kamp til stregen, hvor der skal kæmpes for overlevelse i 1 Divisionen.
Placering Holdnavn Point
16. Skovshoved Sejlklub 47
17. Youngsters Mast 48
18. Sejlklubben København 51
19. Taarbæk Sejlklub 54
20. Silkeborg Sejlklub 56
21. Thurø Sejlklub 57
Følg med via Sejlsportsligaens Facebook side her: https://www.facebook.com/sejlsportsligaen