Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads

World Sailing Show er tilbage - se månedens højdepunkter fra sejlsportens verden

Flotte videoklip og spændende opdateringer fra sportens største begivenheder. Det internationale forbunds populære tv-show er tilbage. Se første episode her.

Af Sara Sulkjær |

Efter to års pause kan sejlerne atter dykke ned i de hotteste nyheder fra sejlsportens verden i en 30 minutter lang video, der udkommer én gang månedligt.

- Vi er glade for at genlancere det utroligt populære og elskede World Sailing Show. Det vil være det definitive digitale hjem for sejlads, bringe sejlerne sammen og være en platform for begivenhedsarrangører, personligheder og rollemodeller, samtidig med at vi udvider rækkevidden og adgangen til vores sport til seere på de globale markeder, påpeger David Graham, World Sailing CEO, i en pressemeddelelse.

SailGP på menuen

Produceret af Sunset+Vine vil de kommende shows blive udgivet hver måned på World Sailing Show YouTube-kanalen samt distribueret via et netværk af internationale tv-selskaber på alle kontinenter.

De første otte afsnit, der sendes til december 2022, vil holde publikum over hele verden opdateret på de seneste nyheder indenfor sporten, herunder verdens- og kontinentale mesterskaber, globale begivenheder, olympiske kvalifikationer, parasejlads og meget mere.

Det første afsnit af den relancerede serie fokuserer på Hempel World Cup Series i Trofeo Princesa Sofìa, SailGP Grand Final sæson 2 med et sæson 3-kick-off, World Match Race Tour Congressional Cup og en Para Sailing-opdatering.

Der er ligeledes et indslag om foil-revolutionen i de olympiske klasser, America's Cup-nyheder, en opdatering om Emirates Team New Zealands vinddrevne landhastighedsrekordforsøg og offshore-sejlads fra Caribbean 600 og 1000 Miles des Sables.

Vil dele sporten med hele verden

I de kommende episoder vil sejlerne kunne se frem til filmklip fra America's Cup, The Ocean Race, SailGP, PWA World Windsurfing Tour, World Match Racing Tour, GKA Kite World Tour, Star Sailors League og Foiling Week – samt den globale indsats, der gøres for at øge sporten på verdensplan:

- Vi er meget stolte af at samarbejde med Sunset+Vine om at producere de første otte afsnit og arbejde sammen om fremtidige sæsoner. Der er så mange aspekter af sejlads, der fortjener fokus, og World Sailing Show vil give os nye muligheder for at dele sejlsporten, understreger David Graham fra World Sailing.

Se den første episode øverst i artiklen.

content-loader
content-loader
content-loader