Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sejladsen i Bosphorus strædet betød at al kommerciel trafik mellem Asien og Europa blev indstillet i fem timer, så store skibe ikke generede kapsejladsbådene til og fra Sortehavet. PR-foto
Kapsejlads
Kapsejlads
Processed with VSCO with hb2 preset
Kapsejlads
Processed with VSCO with hb2 preset

Gigantiske Istanbul gør en næsten målløs - også som sejler i Bosphorus Cup

Vi var i slutningen af september fem dage i Istanbul med over 20 mio. indbyggere for at overvære Bosphorus Cup og byens historiske seværdigheder. Det var en stor oplevelse, både som turist og sejler.

Af Troels Lykke |

Vi var inviteret med journalister fra Tyskland, Australien og unge influensere fra Norge, Tyskland og Spanien. Det handlede om at promovere Istanbul, kan vi godt afsløre. Og det klarede byen fint af sig selv.

Alene indbyggertallet på anslået 23 mio. mennesker, gør en overvældet. Vi kunne fra vandet se byen strække sig over 30 kilometer, hvor en masse moskeer med minareter anes over alt.

Vi var en flok på 11 journalister og influensere. Vi var inviteret af det tyrkiske turistministerium.

Vi var i byen i fem dage og var delvist tre dage til Boshorus Cup, hvor 73 både med tyve nationaliteter deltog i hurtige, kapsejladsbåde på mellem 10 og 18 meter.

Om bord var også betalte sejlere fra bl.a. Italien og Frankrig. 

På dag to sejlede bådene gennem Bosphorus-strædet, en 16,5 sømil rute, hvilket er en af de mest fantastiske sejladsområder, hvor der sejles helt inde ved kysten, både på den europæiske side, hvor turisterne holder til og på den asiatiske side, bl.a. for at undgå kraftig modstrøm.

Sådan var det da bådene startede på en lænse-start, se video i bunden af artikel. det var tæt sejlads og der blev råbt højt af os motorbåde.

Boshporus Strædet lukket i fem timer for skibe

Sejladsen i Bosphorus strædet betød at al kommerciel trafik mellem Asien og Europa blev indstillet i fem timer, så store skibe ikke generede kapsejladsbådene til og fra Sortehavet.

Sejladsen den ene dag i strædet var en sejlads mellem gamle monumenter og tre moderne hængebroer, i 22 graders varme og høj sol. 

Og vi kunne se flere hundrede stå på kajen flere steder for at følge sejladsen, da de i mellemluft kom sejlende med spilere. Søndag var der afslutningsfest i bugten, the Golden Horn. 

En af de store både tilhører Yildirim Kaymaz, der sejlede i en Farr 55, Orient Express, der i strædet kom først efter 1 time, 49 minutter og 16 sekunder på den 16,5 sømil bane om lørdagen. Der blev også sejlet fredag og lørdag ud for den asiatiske del af Istanbul, hvor der blev sejlet langdistance-sejlads om fredagen.

Men der var også seks Farr 40'ere i flåden på 73 både, hvor startlinjen gik kun få meter væk fra Dolmabahçe-paladset, hvorfra Det Osmanniske Rige blev administreret i slutningen af det 19. århundrede.

Fra vandet kunne man også se den berømte moské Hagia Sofia, hvor der er gratis adgang, det tager dog cirka en time før man når ind i kirken, pga. en lang kø.

Vi besøgte den mægtige Hagia Sofia blev oprindeligt bygget som en kirke i 500-tallet. I mange år var det verdens største kirke.

I 1400-tallet blev bygningen i stedet en moské, og da bliv de fire minareter tilføjet. I 1934 blev den i stedet til et museum, og tiltrækker nu flere hundrede mio. besøgende hvert år.

Hagia Sofia anses for at være det største mesterværk indenfor den byzantinske arkitektur. Den høje kuppel skaber et fantastisk rum, hvor man virkelig kan mærke historien.

Det sunkne palads

Som journalist og turist i byen så vi også  Yerebatan Saray, eller også kaldet "det sunkne palads" og Basilikacisternen, er et velbevaret vandreservoir i Istanbul. Cisternen blev bygget i 500-tallet af den byzantinske kejser Justinianus I for at give vand til Konstantinopel (nutidens Istanbul).

Reservoiret er et imponerende syn, da det er et underjordisk kammer, hvor taget er holdt af 336 marmor-pæle, som alle er 9 meter høje. To af søjlerne står på hver sit Medusa-hoved. Hvis du vil blive inspireret før dit besøg, skal du se filmen Inferno, baseret på Dan Browns bog.

Super mad i byen

Vi spiste også flere lokale steder og alle nød maden, der er dejligt krydret og varieret. Og flere steder kan man sidde med god udsigt over Bosphorus Strædet og The Golden Horn.

Istanbul er et besøg værd ikke mindst når der sejles Bosphorus Cup, set ud fra et sejler-synspunkt. Den kæmpe by er som Rom på en måde, med al maden og de historiske bygninger, men bare tre-fire gange så stor.

Priserne på maden er også omtrent 20 procent mindre end i Danmark.

Troels

minbaad.dk

content-loader
content-loader
content-loader