Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Pointer 30 er på vej på markedet. PR-foto

Pointer 30 - luksuriøs weekendsejler til sommerdage

Hollandske Jachtwerft Heeg er ved at udvikle en luksuriøs weekendsejler, der vil koste 1,12 mio. kroner med moms. Fire kan sove i båden med cockpit, der kan åbnes agter.

Af Troels Lykke |

Hollandske Jachtwerft Heeg er ved at udvikle en luksuriøs weekendsejler, hvor der er plads til at fire kan overnatte.

Pointer 30 får slanke harmoniske skroglinjer. Med en længde på 9,2 meter, en bredde på 2,9 meter og en vægt på 2,4 tons bliver den nye 30-fods båd en fornøjelse at sejle, fortæller seilmagasinet.no.

Båden minder om en J/båd, og med et smalt og lavt skrog vil der være begrænset plads under dækket.

Lænestole i kahytten

Kahytten får to lænestole. Køjerne er i forkøjen og agter. Båden er desuden designet med et lille toilet med dør og en kompakt kabys.

Cockpittet er langt, men ikke ekstremt. Agterstævnen er åbent bagtil, hvilket gør det lettere at svømme. 

Prisen bliver omkring 120.000 euro, hvilket med dansk moms vil give en pris på 1,15 mio. danske kroner.

Pointer 30
Længde: 9,2 m
Bredde: 2,9 m
Dybde: 1,27 / 1,75 m
Vægt: 2400 kg
Ballast: 950 kg
Mastehøjde: 13 m
Storsejl: 27 kvm
Fok: 19 kvm
Gennaker: 63 kvm

Jachtwerft Heeg har indtil videre bygget Pointer 22 og Pointer 25.

content-loader
content-loader
content-loader