Den semi-planende Swift Trawler 48 har en rækkevidde på over 600 sømil
Sejleren kan komme langt hjemmefra i den nye Beneteau-båd. En større brændstoftank og to motorer sikrer fremdriften på båden, der er godkendt til tolv personer.
Et semi-planende skrog og en brændstoftank, der kan rumme 1930 liter. En kombination, der sikrer, at kommende ejere af Beneteaus nye Swift Trawler 48 kan nå distancer på over 600 sømil.
Det åbner dørene til nye oplevelser. Ikke blot i lokale farvande, men på længere sejladser på tværs af landegrænser, hvor de to økonomiske Cummins QSB 6.7 liter-motorer på hver 380 hestekræfter kan komme til deres ret.
Detaljerede features
Med muligheden for at tursejle indenfor en større radius stiger kravene til komforten ombord samt de mindre features, der er afgørende for den samlede helhedsoplevelse under længere sejladser:
- Intelligente designfunktioner såsom fodpedal-betjente, glidende flybridge-trapper og styrbord sidedæks "vindstopper"-dør samt et overliggende gelænder forbedrer funktionaliteten og komforten yderligere på dette område, påpeger Beneteau på deres hjemmeside.
Også et større flybridge-område gør det i endnu højere grad muligt at nyde udsigten over vandet, alt imens et større køleskab og god plads skal højne standarden om læ.
Skærer bølgerne
Det rummelig design er nødvendigt. Ombord på båden, der betegnes som en kategori-B-båd, kan nemlig være op til tolv personer, der kan nyde sejladsen i den moderne båd med fine sejlegenskaber:
- Skroget er designet til at fremme sødygtige bevægelser og performance. Swift Trawler 48's slanke, buede stævn skærer bølgerne godt, hvilket resulterer i et effektivt brændstofforbrug og en sikker håndtering, slutter Beneteau.
Læs mere og se flere billeder af båden her.
Båden sælges i Danmark af Risbjerg i Them ved Silkeborg:
Kilde: Beneteau