Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Der stod en rendegaver ved båden og sørgede for at stabilisere den, indtil en BMS-kran senere på eftermiddagen kom for at løfte den af og over på en anden vogn. Arkivfoto: Troels Lykke

Pludselig knagede det og så gik kølblokken op gennem 25 ton motorbåd på bedding i Kerteminde

En større båd skulle forleden op på beddingen ved Dosseringen i Kerteminde for at få en ny sænker og for at blive rengjort i bunden. Men pludselig begyndte det at knage.

Af Troels Lykke |

Det gik egentlig helt fint, da 25 ton motorbåd kom fri af vandet efter den, men på et tidspunkt begyndte det at knage, fortæller havnemester i Kerteminde Kommune, Søren Therkelsen.

- Så stoppede vi jo selvfølgelig optagningen, og så sagde det bare pludselig bang, og kølblokken gik op gennem kølen, forklarer han til Fyns Stiftstidende.

- Hvad der er sket, må forsikringen nu slås om, tilføjer han.

Båden sætter sig efter kølblokken gik igennem båden

Da kølblokken, der er en træblok, der skal støtte bådens køl, går op gennem båden, sætter båden sig og trykker ned på sidestøtterne, som er skabt i træ. Agtersidestykket knækker mod øst.

Der stod en rendegaver ved båden og sørgede for at stabilisere den, indtil en BMS-kran senere på eftermiddagen kom for at løfte den af og over på en anden vogn.

- Det sker i et samarbejde med ejeren og ejerens forsikringsselskab, fastslår havnemesteren til den fynske avis.

Bavaria Yachtforsiking: Båd lige kommet til Danmark

Til motorbaadsnyt.dk fortæller Ralph Andersen fra Bavaria Yachtforsikring at båden er nyinkøbt og lige kommet til Danmark.

- Vores sagkyndig er i gang med sagen, siger Ralph Andersen.

Kilde. Fyns Stiftstidende

content-loader
content-loader
content-loader