Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Den første X-79er er renoveret. Foto: X-Yachts
Kapsejlads
Kapsejlads
Den første X-79er er nylakeret og renoveret. Foto: Frederik Sivertsen/X-Yachts

X-79-sejlere mødes hos X-Yachts til genstart af klassen med 465 producerede både

X-79-klassen er død, vil mange sige. Der er eksempelvis intet officielt DM - men nu rører klassen på sig. Fredag inviterer klassen og X-Yachts til genstartsmøde, hvor man desuden kan se en renoveret X-79er, som Birger Hansen stadig arbejder på, nu nede i kahytten.

Af Troels Lykke |

X-Yachts har bevæget sig milevidt fra det oprindelige: Nemlig at producere små sejlbåde, som almindelige lønmodtagere kan købe.

I dag skal du være velpolstret økonomisk, hvis du vil købe en af X-Yachts' både, der typisk sælges fra to mio. kroner.

Ti X-79'ere i Silverrudder

Alligevel prøver X-Yachts med CEO, Kræn Nielsen, i spidsen at gøre noget for X-79er-klassen, der fra 1979 til slut- 80'erne blev bygget i 465 eksemplarer hos X-Yachts i Haderslev.

Selvom klassens storhedstid forlængst er passeret, tiltrækker den lette, velsejlende X-79'er, designet af Niels Jeppesen, fortsat mange, og i Tyskland er der blandt andet i år tysk mesterskab i klassen i Flensborg.

Èn af idémændene til at samle klassen på ny er Jens Hedegaard fra Kolding Bådelaug og X-79-klubben. Sidste år deltog Jens Hedegaard i X-Yachts Gold Cup, hvor han mængede sig blandt X-Yachts'storbådsejere.

- Jeg kunne da godt føle mig lidt uden for det dyre selskab, siger en smilende Jens Hedegaard til Minbaad.dk i dag, mens han fremhæver, at klassen faktisk stadig har liv. 

Sidste år var der blandt andet ti tilmeldte X-79'ere til Silverrudder, solosejladsen rundt om Fyn.

Grundig renovering

Hos X-Yachts er flere medarbejdere i øjeblikket i gang med at renovere en ældre X-79'ere, der nærmer sig kultstatus i flere kredse. 

Den førende hos X-Yachts i den retning er en af X-Yachts' idémænd, Birger Hansen, der lige nu er ved at arbejde videre på kahytten i en X-79'er.

Et projekt, man kan se her fredag den 14. januar i Haderslev.

Vil sejle DM under Palby Fyn Cup

Om hvorfor man nu vil genstarte klassen, forklarer Jens Hedegaard:

- Vi vil have flere ud at sejle X-79'er. Bådene er spredt ud over Danmark, og vi vil som X-99-klassen samle klassen til Palby Fyn Cup, hvor vi vil sejle et uofficielt DM. Det andet, vi vil gøre, er at samle X-79-sejlere til hygge-events i blandt andet Haderslev, påpeger Jens Hedegaard, som X-79-sejlerne også kan møde på fredag i Haderslev.

En velfungerende X-79 sælges for mellem 50.000 og 100.000 kroner.

Agenda i Haderslev fredag den 14. januar:

16.00: Ankomst til X-Yachts og velkomst ved Kræn B. Nielsen

16.15: Åben debat - hvad vil det sige at sejle X-79-hygge/-kapsejlads?

16.45: Hvordan skal klubben køre? Skal vi have en bestyrrelse ?

17.00: Hjemmeside og/eller Facebook

17.15: Arrangementer i 2022 i hele DK (hygge-/kapsejlads-kalender)

17.30: Rundvisning og historie ved Birger Hansen

18.00: Tak for i dag og på gensyn på vandet

Tilmelding: skipper.jon@outlook.com 

content-loader
content-loader
content-loader