Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Thibaut Vauchel-Camus i Solidaires En Peloton førte Ocean Fifty-klassen og sejlede øst for Azorerne. Nu er båden væltet. Foto: © Pierrick Contin
Kapsejlads

Sort lørdag i Rute de Rhum: En IMOCA 60 og to Klasse 40-både knækker masterne - og trimaran vælter

Onsdag i sidste uge startede klassikeren over Atlanterhavet for solo-sejlerne. Fire både i alt har mistet masten, mens Thibault Voucher-Camus kæntrede sin trimaran og reddede sig selv i det midterste skrog.

Af Troels Lykke |

3.542 sømilsejladsen til Guadeloupe fra Frankrig er i gang. Der sejles i alt seks kapsejladsklasser: Klasse 40, Imoca 60, Ocean Fifty, Rhum Mono, Rhum Multi og Ultim 32/23.

Som altid er der drama. To IMOCA 60-master er allerede knækket i sejladsen, der startede i onsdags, hvor 138 solo-sejlere var på startlinen i Frankrig.

Rækken af ​​ulykker på den 12. Route du Rhum begyndte med Damien Seguider knækkede IMOCA 60-mast. Herefter kom turen til den 37-årige Bureau Vallé-skipper Burton, hvis rig også knækkede på en IMOCA 60er.

- Jeg sejlede med to reb og en lille J3, jeg forstår det ikke (at masten knækkede, red.), sagde Louis Burton efter mastebrudet. Han lå på niendepladsen, da dette skete.

IMOCA 60erne har i dag én type mast fra samme leverandør, og hvis mange både mister deres mast, kan det give problemer for disse både i lang tid fremover.

Der er lang leveringstid, så lang, at Vendee Globe, solo-sejlads om jorden, kan være i fare senere.

50 fods trimaran væltede - mand er i midterskroget

Hos flerskrogbådene, der er i front, gik det også galt for Thibaut Vauchel-Camus, der førte Ocean Fifty-klassen og sejlede øst for Azorerne, da båden tippede rundt. 

Ocean Fifty er 50 fods trimaraner, som går overraskende godt med Ultime-bådene og er måske den hårdeste klasse. Udfordringen ligger i at reducere farten så meget som muligt, og samtidig sejle sikkert.

Disse både er udviklet, så besætningen kan blive inde i skroget, selvom det er blevet vendt rundt. Og det var netop det der skete. Solo-sejleren var inde i midterskroget efter kæntringen.

Soloskipperen er ikke skadet og lå i læ i det centrale skrog på sin trimaran. Vauchel-Camus, 43, havde ellers taget føringen i klassementet i lørdags, havde lige, og havde lige passeret den anden koldfront i sejladsen og sejlede igen mod sydvest på styrbord, da trimaranen Solidaires En Peloton - ARSEP kæntrede.

Følg sejladsen her: www.routedurhum.com/en

Førende båd sejler 32 knob nu. Se mere: routedurhum.com/en/actualite/499

content-loader
content-loader
content-loader