Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Foto: Jonathan Nackstrand for SailGP
Kapsejlads
Foto: Jonathan Nackstrand for SailGP

Nu billetter til SailGP i Købehavn til august - 845 kroner og du er helt tæt på

19. og 20. august 2022 runder sejlsportens kongeliga, SailGP, Nordhavnen i København. Billetterne til at opleve sejladserne fra tætteste hold ombord på egen båd sættes til i dag til salg og findes i to versioner; gratis eller endnu tættere på med Premium Access.

Af Troels Lykke |

Det er kun en måned siden, at de første billetter til årets Rockwool Denmark Sail Grand Prix i Nordhavn blev sat til salg. I dag åbner SailGP op for endnu to muligheder for at opleve de store, foilende F50-katamaraner på nært hold med SailGPs ’Kom i egen båd’.

Med en registreret båd bliver man en del af SailGP's initiativ ‘Race for the Future.’ Således støtter man op om SailGP's position som en klimapositiv sportsbegivenhed, hvor SailGP foruden at dække sit eget klimaaftryk under eventet også dækker klimaaftrykket for alle registrerede sejlere, der deltager i arrangementet.

Se sejladserne gratis

Igen i år giver SailGP sejlere mulighed for at kaste anker langs SailGP-banen. En unik mulighed for at se de 10 nationers hold kæmpe side om side ud for Nordhavnen.

Denne mulighed kræver blot, at man registrerer sin båd her

Efter registrering får man fra SailGP tilsendt en mail med al relevant information som program, kort over banen, vejrudsigt og tips om sikkerhed samt adgang til live-kommentatorer over VHF.

Kom endnu tættere på sejladserne med Premium Access

Premiumpakken giver sejlere, der vil helt tæt på, muligheden for at sejle sin båd helt tæt ved banens mærker. Premium-velkomstpakken indeholder en SailGP stoftaske med souvenirflag til båden og en officiel kasket, som sendes fra SailGP til den registrerede adresse.

Pakkekøbere vil ligeledes modtage en mail fra SailGP med al relevant information, som de øvrige registrerede. Premium Access samt adgang til tilskuerpladserne på land kan købes på Ticketmaster for 845 kroner.

Alle fartøjer, der ønsker at være vært for offentlige gæster, bedes forhøre sig om muligheden for at erhverve et charterflag. Skriv til copenhagen@sailgp.com.

content-loader
content-loader
content-loader