Gå til hoved-indhold
Motorer
Yamaha vi fortælle mere om oplevelserne og følelserne, både de helt fantastiske og de lidt besværlige, som bådlivet tilbyder – og mulighederne er uendelige. PR-foto

Japanske Yamaha vil fokusere på de følelser og opleveser som bådlivet vækker

- Nu er det på tide at vi for alvor formidler følelsen af KANDO i vores kommunikation, siger Yamaha Motor Scandinavia. KANDO er japansk ord som står for tilfredsstillelse og spænding, og den følelse et produkt med unik værdi, kvalitet og præstationer giver.

Af Troels Lykke |

Alle landkrabber undrer sig – hvorfor køber man en båd? Det er en stor investering som kræver meget arbejde og megen tid. Men det bådskeptikerne overser er at man ikke køber en båd fordi den er nødvendig, men fordi at man ikke vil undvære den følelse man får når man er ude på vandet, lyder det fra Yamaha.

Nu går Yamaha Marine tilbage til sine japanske rødder og indleder et positioneringsarbejde hvor oplevelsen er i fokus – og hvor båden sætter prikken over i’et på tilværelsen.

KANDO - et japansk ord

Sammen med bureauet Virtue har Yamaha lavet et stort stykke arbejde for at tydeliggøre Yamahas rolle. Det handler meget om at vise hvilken oplevelse Yamaha giver, og at man hylder arven fra 1953 da grundlæggeren Genichi Kawakami ville skabe KANDO.

Et japansk ord som står for tilfredsstillelse og spænding, og den følelse et produkt med unik værdi, kvalitet og præstationer giver – hvilket får hjertet til at banke lidt hurtigere.

- I dag køber man først og fremmest en båd for at opleve al den spænding og sjov den giver. Alle vores produkter og tjenester er designet og produceret af mennesker der virkelig elsker det de arbejder med, og deres mål er at give alle vores kunder den bedst mulige oplevelse. Selvfølgelig er kvalitet, præstationer og design nøglefaktorer for os, og historisk har mange kunder derfor valgt vores produkter fremfor konkurrenternes. Nu er det på tide at vi for alvor formidler følelsen af KANDO i vores kommunikation og alle steder hvor vi er synlige siger Jacob Anderson, markedschef hos Yamaha Motor Scandinavia til motorbaadsnyt.dk i en mail.

Vil fortælle mere om oplevelserne og følelserne

Fokus kommer altså til at skifte fra at tale om unikke produktegenskaber og hestekræfter, til at fokusere på de følelser som bådlivet vækker og alt hvad der følger med.

Formålet med det nye positioneringsarbejde er at differentiere sig fra konkurrenterne og gøre noget nyt. Men også at knytte den eksisterende målgruppe endnu tættere, samtidig med at man når en ny og bredere målgruppe.

- Bådmotorbranchens kommunikation har været uændret længe. I mange år har man levet højt på gamle meritter og at kunderne nok skal komme tilbage. Vi laver fantastiske motorer, men i stedet for kun at tale om det, vil vi fortælle mere om oplevelserne og følelserne, både de helt fantastiske og de lidt besværlige, som bådlivet tilbyder – og mulighederne er uendelige. For vi ved at det ikke altid er en dans på roser at have båd, og det er præcis det der er pointen – på trods af al den tid og alt det arbejde der er ved det, så er det det hele værd. For du har ikke en båd fordi det er nødvendigt, du har den fordi det at være på vandet er den bedste følelse i verden, siger Jacob.

content-loader
content-loader
content-loader