Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sådan ser den 'nye' Drabant 24 ud, den er ikke længere 70er-rød.

Købte Drabant 24 for 100 kroner og satte den i stand for 13.000 kroner

- Drabant 24eren blev frigivet fra havnen i Helsingør, da ejeren aldrig dukkede op kom den på bud hvor jeg bød 100 kroner og fik den for det, fortæller Christoffer Duus, der nu har fået sig en billig, flot og velsejlende sejlbåd for få penge i en tid hvor alt stiger.

Af Troels Lykke |

100 kroner for en sejlbåd fra 70erne. Det var hvad Christoffer Duus betalte for sin Drabant 24, der var blevet forladt i Helsingør Nordhavn og derfor blev sat til salg, som det ses i mange havne i Danmark, hvor både simpelthen blot forlades.

Men nu er Drabanten forvandlet til en lille, attraktiv sejlbåd efter en noget større renovering over to år.

- Det har kostet mig omkring 13.000 at sætte båden i stand, men jeg har også været meget betænksom og har været igang med den siden forig sommer, men det er meget svært at sige hvor lang tid det faktisk har taget for jeg har jo kun lavet på den i perioder så det har jo ikke taget to år, som der er gået siden jeg overtog den men det er helt fint, fortæller Christoffer Duus fra Helsingør.

Men sejleren indrømmer overfor minbaad.dk, at han godt kan bruge hænderne.

- Ja egg er typen der er god med hænderne og roder mig ud i alt muligt men det skal siges jeg også har fået en del hjælp af venner.

content-loader
content-loader
content-loader