Kultur-sejlads for de 6-16 årige i klinkbygget Smakkejolle i Middelfart i uge 26
Børnene får en kulturel og naturoplevelse, indsigt i en lokal kystkultur, hvor klinkbygningstraditionen er rundet af, samt den specifikke sejltradition, som smakkejollerne repræsentere. Der sejles i uge 26, men Onsdag 29 juni er reserveret til sejlads med Ukrainske børn
- I anledning af at den Nordiske klinkbygningstradition er optaget på Unesco Verdens Kulturarv den 14/12 2021 og at kulturministrene i de nordiske lande har underskrevet konventionen, der forpligtiger landene til at sikre klinkbygningstraditionen og milijøerne omkring denne for fremtiden, vil vi i Lillebælt Smakkelaug give børn i Middelfart en mulighed for at opleve en sejltur i en klinkbygget Smakkejolle, forklarer Jens fra Smakkelauget.
Børnene får en kulturel og naturoplevelse, indsigt i en lokal kystkultur, hvor klinkbygningstraditionen er rundet af, samt den specifikke sejltradition, som smakkejollerne repræsentere.
Jollerne har været anvendt til fiskeri og transport på Lillebælt og i vinterperioden blev der jagtet marsvin, hvorfra der af spækket, kunne udvindes olie, der blev brugt til lampeolie.
Hvor og hvornår
Sejladserne afvikles i uge 26, fra mandag d. 27 juni til fredag d. 1 juli. Der bliver sejlet med to hold børn hver dag, 20 børn på hver hold, fordelt på 6 både. Første hold kl. 10-12, andet hold kl. 13-15.
Onsdag d. 29 juni er reserveret til sejlads med Ukrainske børn.
Mødested: Middelfart Marina, yderste mole, bro 8
Der bliver sejlet i 6 velholdte Smakkejoller, bemandet med erfarende smakkesejlere.
De to smukke klinkbyggede jagter, ”METTE” og ”DE TO SØSKENDE”, vil følge sejladserne på tæt hold.
Tilmelding via dette LINK