Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads

Shorthanded-successen Hals Barre Challenge i Nordjylland gentages

Hals Bådelaug holder igen Hals Barre Challenge, en ny shorthanded distance-natsejlads. Her er det muligt at udfordre sig selv eller sammen med en gast at sejle de 65 sømil i Limfjorden og Kattegat. Sejladsen foregår i den magiske midsommernat midt i juni.

Af Troels Lykke |

Størstedelen af sejladsen under Hals Barre Challenge foregår i den magiske midsommernat. Det er nemlig på den tid af året, hvor nætterne er varme, og solen næppe går ned.

Andreas Ørbæk Olesen, medarrangør af Hals Barre Challenge, forklarer om natsejladsen:

- Med udgangspunkt i de mange positive tilbagemeldinger, vi fik i 2021, har vi valgt at genarrangere denne sejlads, og håber bestemt at se endnu flere sejlere. Vi har lavet nogle tilretninger af konceptet og tilpasset banen en smule, ligeledes har vi også sat en deltagerbegrænsning på 45 både.

Holdes med Hals Sejlsport Center

Sejlerne må derfor være hurtige ved tasterne, hvis de ønsker at sikre sig en plads på startlinjen i juni:

- Derfor forventer vi faktisk, at sejladsen bliver udsolgt inden tidsfristen. Vi er jo meget heldige, at Hals Sejlsport Center er blevet en realitet, og derfor har vi valgt at afholde dette års Hals Barre Challenge i samarbejde med sejlsportscenteret. Med det nye sejlsportscenter ombord får vi endnu flere kræfter til at styrke sejladsen og sejlsportsmiljøet i Nordjylland, forklarer Andreas Ørbæk Olesen.

I 2021 blev Hals Barre Challenge afholdt første gang med 25 både fordelt i tre grupper.

Hvorfor natsejlads? 

• At sejle mørket i møde er en fantastisk oplevelse, sanserne aktiveres på ny vis, og koncentration stiger

• At natten er en central del af denne sejlads er helt bevidst, en udforing skal ikke være let

• At krydse igennem en smal del af Limfjorden i mørke kan vel udfordre de fleste?

Hals Barre Challenge 2022 afholdes den 17.-18. juni 2022 med start fra kl. 16. Du kan læse mere om sejladsen og finde tilmelding via dette link: Hals Barre Challenge 2022 | Hals Bådelaug (halsbaadelaug.dk)

content-loader
content-loader
content-loader