Ibiza 911 Touring: Cool og luksuriøs daycruiser fra Norge - du gætter ikke hvor ekstrakøjen er
Den potente Ibiza 911 Touring, bygget 100 procent i Norge i en god byggekvalitet, har masser af plads og lækre, finurlige detaljer. Båden sejles med en Suzuki 300 hk med duoprop, der sikrer retningsstabilitet. Vi fik en rundtur hos Baadhuset.dk.
Ibiza 911 Touring har alt det sjove med hurtig sejlads og tjekkede linjer, men der er også et stort toiletrum med brusebad og et fuldt udbygget pantry. Samtidig er der fuld ståhøjde under kalechen. Man har i alt fire sovepladser. De to af sovepladserne overrasker sandsynligvis lidt, når du ser videoen i bunden af artiklen.
Den 9,14 meter lange og 2,95 meter brede Ibiza 911 Touring sejler over 35 knob med 300 hk Suzuki Duoprop.
- Og den sejler godt, lover impotør fra Baadhuset.dk, Henrik Bak.
Se mere i videoen i bunden af denne artikel.
Det er i prisen på 1,49 mio. kr.
Prisen for den norske luksus dagsejler er 1.499.000 kroner. Med prisen følger:
Wc ført til septiktank + bruser
Varmtvand, defroster, varme, ekstra kahyt med sovepladser, solseng
bovpropel, kaleche, havnepresenning, synteak teak komplet, køleskab, Wallas toplader kogeapparat, Tiltrat, ekstra batteri og benzintank på 340 liter
Herudover kan køberen investere i:
Grå skrogsider: 10.000 kr.
Bundmaling: 9.000 kr.
Hækbruser: 2.950 kr.
Elektrisk ankerspil med kæde og Sleipner-anker: 28.500 kr.
Importør: Baadhuset A/S i Beder, syd for Aarhus