Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Blue fee – er det koncept, hvor øvede sejlerhold kan købe sig ind til at bruge bådene til kapsejlads – træning og stævner. Hver onsdag sejles træningssejladser i Middelfart Sejlklub. Her ses et pigehold. Foto: Troels Lykke

Match Race Denmark i Middelfart har i 25 år sendt et utal af mennesker på vandet

Jubilæum. Gennem de 25 år hvor Match Race Denmark har eksisteret, har firmaet introduceret og understøttet sejlsport til et utal af mennesker, fortæller den frivillige sejler Christian Thomsen på vegne af Middelfart Sejlklub og Match Racing Denmark.

Af Troels Lykke |

Den frivillige sejler Christian Thomsen forklarer på vegne af Middelfart Sejlklub og Match Racing Denmark.

Her er de mange koncepter:

Blue fee – er det koncept, hvor øvede sejlerhold kan købe sig ind til at bruge bådene til kapsejlads – træning og stævner. Hver onsdag sejles træningssejladser i Middelfart Sejlklub. Her sejler alle mulige både mod hinanden. De har hver deres måltal (handicap), så der kan sagtens være mange forskellige bådtyper i hvert løb. Her er alle de 6 store Matcher 37 både ude til sejladserne.

De har den fordel, at der kan være mange ombord. Og de har samme handicaptal og er fuldstændig ens. Derfor er det alene op til skipper og besætning, at komme hurtigst i mål.

Match Racing hold har igennem årene trænet i disse både flere gange om ugen: Resultatet er, at rigtig mange af topsejlerne i Danmark har trænet her i Middelfart.

Fyn Rundt, Brandsø Rundt, Two Star, osv. er sejladser som bådene deltager i.

Sejlerskole: Bådene er udlejet til Middelfart Sejlklubs Sejlerskole, som hvert år har fyldt op. Det er således 45 sejlere, der hvert år udklækkes fra Sejlerskolen. At så mange kan gå på sejlerskolen skyldes, at man lejer de Match Race bådene, som jo har plads til 5-6 sejlerskoleelever + instruktør. Igennem årene er det blevet til en hel del personer, der nu kan kalde sig sejlere.

Events: Eventsejladserne opstod faktisk helt af sig selv, da virksomheder begyndte at efterspørge sejlture til teambuilding samt til ”ryste sammen ture”. Sejlads i sådanne både kræver et godt samarbejde, og at alle, uanset rolle, bidrager med en koncentreret og fokuseret indsats. Og ingen kan undværes – for så går båden i stå. Lederrollen bliver sat i et andet lys, hvor modtagelighed for observationer og gode råd er afgørende.

Konceptet blev videreudviklet, og mange firmaer bruger disse sejladser hvert år til samarbejdsøvelser og ledertræning.

Centeret kan håndtere events på op til 120 personer.

Fremgangsmåde:

Der laves en fælles hvor intro og instruktion. Herefter fordeles folk på hold med 4-7 personer + instruktør. Deltagerne udstyres med Sejlertøj og veste, og begiver sig ned på bådene sammen med bådens instruktør (ofte unge sejlertalenter, der tjener en skilling på denne måde). Her får man endnu en instruktion, og opgaverne fordeles.

Der trænes en time: Efter en times træning, hvor instruktøren skal nå at lære alle (selv om ingen fra holdet på noget tidspunkt før har sat sine fødder i en sejlbåd) at sejle og at sejle kapsejlads.

Herefter går en serie af sejladser i gang, hvor instruktøren ikke blander sig. Efter hver sejlads evalueres, og man finder frem til hvorfor noget gik godt og andet gik skidt. Disse erfaringer kan overføres til arbejde i en virksomhed.

Årligt over 2500 på vandet:

På den måde får MRD hvert år mere end 2500 sejlere på vandet. Det er selvfølgelig ikke alle, der bliver ”rigtige sejlere”, men ud over  teambuilding-elementet giver det også oplevelser med natur og dyreliv, og det at kunne sejle uden motorlarm og CO2- udledning, og den rekreative del, der også ligger i sejlads.

Firmaet er en non-profit, hvor der er ganske få fastansatte. Sejlklubben samt få private er ejere af anperter i firmaet. Overskud bruges til vedligehold og udbygning af flådenm fortæller Christian Thomsen.

content-loader
content-loader
content-loader