Operation mærkning af din båd og udstyr - en præventiv løsning, der ikke kan ses med det blotte øje
Mærkningen gør det svært at sælge stjålne genstande videre og lettere for politiet at finde de rette ejere. En løsning, der er godt for sejleren, påpeger Rungsted-sejler, som opfordrer til at mærke båd og udstyr. Bestil et gratis klistermærke og lån mærkningsredskaber på politistationen.
Hvis du ikke kender til denne form for mærkning, er det med at spidse øjne og øre, for her har du alt at vinde.
Operation mærkning er en yderst effektiv løsning, der gør det lettere for politiet at finde frem til den rette ejer. Et tiltag iværksat af det kriminalpræventive råd i 1999. Det skriver indbrudsguide.dk.
Ved at kontakte din lokale politistation kan du få udleveret en kuffert med mærkningsværktøjet. Kufferten indeholder pen, skabelon med tal og bogstaver samt klistermærker til båden.
Usynlige mærker for tyven
Operation mærkning er en usynlig løsning, der ikke kan ses med det blotte øje. Med pen og skabelon kan du pænt mærke uden at gøre skade på dine ejendele.
Du skal ikke mærke alt, men blot dét, der har en speciel eller høj økonomisk værdi for dig. Mærker du unødvendigt alt, kan det blive svært at sælge videre, selv for dig som den rette ejer. Du bør derfor mærke med omtanke.
Med klistermærkerne signaler du tydeligt, at du har benyttet dig af muligheden for ”operation mærkning”, hvilket kan få tyven til at vælge en anden båd.
Her bestiller du et gratis mærke til båden.


