Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) er glad for, at det endelig er lykkedes med vandsheltere. Foto: Thisted Kommune

Fire steder i Thisted Kommune kan du sove i vandshelter - helt gratis

Du har måske tilbragt en nat i en shelter i skoven, men hvad med en vandshelter? Hvis ikke, så har du nu mulighed for at prøve det fire steder i Thisted Kommune.

Af Troels Lykke |

Prisen for at sove i vandshelter i Thisted Kommune? Nul og niks.

Borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) er glad for, at det endelig er lykkedes at få projektet med vandsheltere, der har stået på siden 2018, sat i søen - eller havnen.

- Det er rigtig dejligt. Det giver nogle muligheder for overnatning for turister, der kommer til vores område. Men også for os, der bor i området, at vi får mulighed for at sove på vandet, siger han til TV2 Nord - se tv-indslag

Tirsdag blev de første nye sovepladser hejst ned i havnen i Doverodde.

Vandshelterne kan bookes af alle for ét døgn ad gangen. Thisted Kommune forventer, at de vil være populære især i sommerhalvåret.

Fakta om vandsheltere
Der er placeret fire sheltere i hhv. Amtoft, Vilsund, Doverodde og Agger i Thisted Kommune. I hver shelter er der plads til, at fire personer kan overnatte.

En shelter vejer 12 tons. NordeaFonden har støttet projektet med 1 million kroner. Det samlede budget er på 2,1 millioner kroner.

Kilde: TV 2 Nord

content-loader
content-loader
content-loader