Pressen hiver i OL-guldvinderen Martin Kirketerp, der skal sejle Ocean Race Sprint på V0 65er
Martin Kirketerp, der normalt sejler SailGP, er støvet af til The Ocean Race, som han tidligere har sejlet. Vi mødte ham i Aarhus, hvor han skal være grinder på VO 65eren Jajo. På søndag sejles inport og torsdag 8. juni sejler The Ocean Race-bådene mod Holland og derefter Genova. 5 VO 65ere er med.¨
- Ocean Race har en speciel plads hos mig, nogle hader det. Det er hårdt, smertefuldt, du skal grave dybt i dig selv. Nogle gange har du otte timer på dæk og regnen siler ned, der er forfærdeligt og andre gange er der 12 m/sek. så er det sjovt, siger Martin Kirketerp, der vandt OL-guld i 2008 i Kina med Jonas Warrer i 49er.
Netop derfor er han kendt og alle hev i ham de vi mødte Aarhus-sejleren i denne uge. Børsen bringer et længere interview med ham fredag og DR har også haft fat i ham. De har dog også haft fat i danske Jens Dolmer, der også sejler The Ocean Race på Mirpuri/Trifork Racing Team.
Nu får de ekstreme sejlmaskiner følgeskab af en klassisk Ocean Race bådklasse, nemlig fem VO65 både, som også deltog i første etape af årets Ocean Race med afrejse fra Alicante, Spanien i januar for at stå af racet igen i Capo Verde.
De store både, der i designet ligner en klassisk kølbåd, er bestemt ikke for ”søndagssejlere”. Med et åbent cockpit, hvor vind og hav har frit spil, og en topfart på op til 80 km i timen, kommer man ikke sovende til en sejr i VO65 Sprint Cup, som VO65ernes kapsejlads i tre etaper i årets Ocean Race er blevet døbt.
Velkendt klassiker i Ocean Race
VO65 er den bådtype, de seneste to udgaver af The Ocean Race har været sejlet i. Bådklassen er en såkaldt one-design klasse, så bådene er helt ens med hensyn til design, vægt, sejl, mast mv.
I princippet er det altså fem ens både, der skal dyste mod hinanden på Aarhusbugten til Inport-Race den 4. juni og til Pro-Am race den 5. og 6. juni, før de sammen med IMOCAerne forlader Danmark for denne gang den 8. juni.
Det er dermed ”bedste mand” – eller rettere ”bedste blandede besætning”, der vinder, for der er både mænd og kvinder i besætningerne på alle både i The Ocean Race.
Dansk båd med Dolmer og Bekking træder ind i løbet
Du kan allerede nu se fire af VO65erne ligge ved kaj på Mellemarmen: WindWhisper Racing Team, Viva Mexico, Austrian Ocean Racing powered by Team Genova og Team Jajo med aarhusianske Martin Kirketerp ombord.
Den femte VO65 forventer vi til Aarhus på fredag den 2. juni. Mirpuri/Trifork Racing Team er en ny konstellation, som sejler under dansk flag, og som Trifork er trådt ind i som sponsor.
Båden har hele fire danske besætningsmedlemmer ombord. Herunder Dolmer og Bekking, der dog kun sejler med mod Holland, da de skal sejle J-båd, når bådene sejler mod Genova.
- Vores båd er 4 dage forsinket fordi gearkassen gik i stykker ved Portugal, men den er på vej og vi når at sejle inport-race, siger projekt-chef for Mirpuri/Trifork Racing Team, Jens Dolmer til minbaad.dk.
Han skal være vagtkaptajn om bord, det samme skal Bekking også være mod Holland.
Her kan du se alle teams i The Ocean Race: Teams
Samlet stilling
11th Hour Racing Team – 28 point
Team Holcim-PRB – 27 point
Team Malizia – 24 point
Se hvor Biotherm er lige nu: theoceanrace.com/en/racing/tracker
The Ocean Race program i Aarhus
- Mandag 29. maj: VO65-bådene ankommer
- Mandag 29. maj eller tirsdag 30. maj: Forventet ankomst af de store IMOCA-både fra Newport, USA
- Søndag 4. juni: In-Port Race på Aarhus-bugten
- Mandag 5. juni og tirsdag 6. juni: Pro-Am Race på Aarhusbugten
- Torsdag 8. juni: Start på 6. strækning mod Haag