Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Formula 18-sejlere i Skovshoved. Privatfoto
Kapsejlads
Kapsejlads

Tidligere Nacra 17-OL-sejler CP Lübeck trænede F18 klasse på Øresund

Under kyndig instruktion af CP Lübeck brugte de fem teams en del tid på land i Skovshoved for at optimere og forstå de muligheder der er for at få presset de sidste knob ud af deres setup, forklarer F-18-sejler Tom Bøjland.

Af Troels Lykke |

Den danske F18 klasse havde i weekenden fornøjelsen af masser af vind og og et flot Øresund til årets første træningssamling.

Under kyndig instruktion af CP Lübeck - tidligere OLsejler i N17, brugte de fem teams en del tid på land for at optimere og forstå de muligheder der er  for at få presset de sidste knob ud af deres setup - specielt dynamikkerne omkring sejl trimmet med kombinationen af dynamisk trimning af diamant tension, batten tension og cunningham gav en øjenåbner for de fleste, fortæller F18-sejler Tom Bøjland.

Han forklarer videre.

Derefter på vandet til højintensitets træning (det bliver det altid på en lille bane med 15-20 knobs fart) for at teste det hele af.

Udbyttet var klart, at alle fik endnu et par parametre at lege med/tænke over, da riggen på en F18 og en N17 har mange ligheder og følgelig deraf kan der også suges erfaringer fra denne klasse.

VM i Travemünde med 150 både

Årets højdepunkt er VM, der i år sejles i juli i Travemunde - der forventes 150 både fra mere end 20 nationer. Fra Danmark stiller 3 besætninger op.

Som det fremgår af billederne - er en stor del af besætningerne i klassen mix. besætninger da en F18 passer rigtigt godt rent vægtmæssigt til dette (besætnings vægt fra 140 kg og op) samt at der er sejlere af alle aldre i klassen da den ikke er så fysisk hård (man slipper for at hænge).

Køb en brugt F18 for 70.000 kr.

En F18 en tomands katamaran klasse der sejles verden over. Den er bygget solidt, der er mange producenter og følgelig heraf er kvaliteten høj og priserne er "lave" - en ny båd koster fra 160.000 til 170.000 kroner og en rigtig god brugt fra 70.000 kr. - en båd der stadig kan give smil på læben fra 30.000 kr.  -  Klub i Danmark: www.formula18.dk/?page_id=45

content-loader
content-loader
content-loader