Se den nye Xc 47 nominerede Blue Water Performance Cruiser til X-Yachts Åbent Hus i Haderslev
X-Yachts holder i weekenden 4. og 5. november 2023 Åbent Hus, hvor du kan opleve modellerne X4⁰, X4³, X5⁶, X-Power 33C, X-79 nr. 1 og den nyligt lancerede Xc 47, som er nomineret til European Boat of The Year 2024. Den fik store roser af journalister og kunder efter test i Barcelona.
Xc 47, der har været længe undervejs, og som er designet af Thomas Mielec og X-Yachts, blev i september nomineret i gruppen Luxury Cruiser European of the Yachts 2024.
Og for et par uger siden var båden til eksamen, da den europæiske jury, testede båden i Barcelona. Xc 47 vil være oppe mod Contest 50CS, Jeanneau Yachts 55 og Arcona 50. Til januar til boot, vil juryen, der også tæller BÅD i Danmark, vælge hvem af bådene, der vinder.
Et gæt fra minbaad.dk er at det enten bliver Xc 47 er Arcona 50eren, som minbaad.dk testede for nyligt. To meget smukke, tjekkede både, der sejler godt, ifølge vores oplysninger.
Og ifølge reaktionerne var bemærkelsesværdigt positive fra kunder og forhandlere efter de prøvede båden i Barcelona, fortæller X-Yachts på facebook.
Reaktioner fra kunder
"Med Xc 47 ser det ud til, at du har skabt en helt ny kategori kaldet 'Bluewater Performance Yacht'. Båden klarer sig bedre end nogen anden luksuskrydser, jeg nogensinde har sejlet"
"Xc 47 er som et kunstværk i enhver detalje. Der står en meget stærk designhistorie bag. Og jeg er også blæst bagover af byggekvaliteten. "
"Indtil jeg sejlede Xc 47 i Barcelona, har jeg aldrig i mine 40 år med sejlads gået ud i 28 knob vind og barsk hav med hele sejlergarderoben oppe - og føler mig tryg. "
"Det indre. De generøse mængder plads, naturligt lys og frisk luft. Den ubegrænsede udkigspost uanset hvor du er i båden. Den enorme og lettilgængelige lagerplads. Det smukke pantrhy. Det velbeskyttede cockpit og meget mere. Min mand siger, at den klarer sig bedre end nogen anden krydser, og jeg er sikker på, at han har ret, men først og fremmest er det en båd, vi kan håndtere som par - og leve i i årevis."
Startpris på Xc 47: 7 mio. kroner - syv solgt
Introduktionsprisen på den nye Xc 47 koster fra 7,03 mio. kroner inklusiv moms. Båden er med epoxy skrog, stålramme og rodrig, inkluderer den nye bluewater cruiser fra X-Yachts også en bovpropel, en stor kombilader/inverter, carbon bovspryd , letvægtsdørk og andre tekniske funktioner, fortæller X-Yachts.
X-Yachts Direktør, Kræn Nielsen, fortæller i dag til minbaad.dk, at der er solgt syv Xc 47ere foreløbigt.
- Og der er en kæmpe interesse for Xc 47eren, siger Kræn Nielsen.
Xc 47
Designer X-Yachts Danmark
LOA (inklusive bovspryd) 15,21 m
Skroglængde 14,30 m
Vandlinjelængde 13,17 m
Bredde (maks.) 4,56 m
Dybgang - Lavvandet 2,00 m
Dybgang - Standard 2,30 m
Køl - Standard 5490 kg
Slagvolumen - Let 14500 kg
Motor Diesel 59 kW 80 hk
Brændstoftank - Std 500
Vandtank - Std 640 ltr
Pris fra 7,03 mio. kr.
Se Xc 47 i Haderslev 4. og 5. novembe i Haderslev
Du kan opleve den nye Xc 47 på X-Yachts House Boat Show i denne weekend, 4. og 5. november fra 10 til 17 lørdag og 10 til 16 søndag. Læs mere.