Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
I Middelfart var der ved mandag ved træning før VM i matchrace for kvinder over 20 m/sek. i et pust. Foto: Mick Anderson

Sejlerne presset af storm: Kraftigste juli-blæsevejr i 25 år

Juli byder ofte på kraftige vindstød, men normalt kun kortvarige vindstød i forbindelse med byger. Det er ret sjældent, at hele landet får så kraftig en rusketur som det seneste døgn, fortæller TV 2 Vejret.

Af Troels Lykke |

Blæst er helt normalt i Danmark, men i juli er der sjældent kraftige blæsevejr. De kraftige vindstød var meget udbredte, og de kraftigste kom i forbindelse med de mange intense regnbyger.

Kraftigst var vindstødene i Nordvestjylland, hvor Hirtshals toppede med 28 meter i sekundet, skriver TV 2 Vejret

Middelvinden, som er vinden målt over ti minutter, nåede 22,4 meter i sekundet i Hirtshals, hvilket svarer til stormende kuling.

Blæsevejret blev det kraftigste og mest udbredte i 25 år, så hvis du følte, at vinden søndag var kraftigere end normalt, var den altså god nok, fortæller TV 2 Vejret.

DMI: Vinden er aftagende

UDSIGT, DER GÆLDER TIL ONSDAG MORGEN, UDSENDT KL. 08.00

Lidt sol og spredte byger, der lokalt kan være med torden og hagl, men i den nordvestlige del af landet en overgang mest skyet med regn eller byger. Temp. mellem 13 og 18 grader, i de sydøstlige egne stedvis op til 20 grader, skriver dmi.dk

Jævn til hård vind fra sydvest og vest, ved kysterne stedvis kuling, og især i forbindelse med bygerne risiko for kraftigere vindstød. I nat mest tørt og tildels klart, men efterhånden skyet fra sydvest med regn eller byger. Temp. mellem 9 og 14 grader, og svag til frisk vind fra sydvest og syd, ved kysterne stedvis hård vind.

content-loader
content-loader
content-loader